Vores jordklode er et sammensat system. Den indeholder utallige processer, der spiller sammen og påvirker hinanden. Vi indgår i en verden, hvor havstrømme, tørkedannelse, pladetektonik, vejrfænomener og en lang rækker andre processer konstant interagerer og derigennem skaber det miljø, som omgiver os. Hvis vi ønsker at vide, hvad fremtiden bringer os, så bliver vi nødt til at lære vores planet bedre at kende. Et af de områder, som fortsat giver nye forskningsresultater, og som spås at få en øget opmærksomhed blandt klimaforskere verden over, er permafrosten. Det menes, at næsten halvdelen af al organisk materiale, der findes under jordens overflade, ligger nede i de konstant frosne jorde. En fremtidig optøning vil derfor kunne frigive store mængder af metan og lattergas og derved påvirke det globale klima.

Her i Danmark er vi blandt pionererne indenfor forskning i permafrost. I år 2012 oprettede Københavns Universitet et forskningscenter ved navn CENPERM, der udelukkende skal fokusere på de arktiske jorde. Dette temanummer tager udgangspunkt i CENPERMs forskningsområder og handler om de aktiviteter, der i særlig grad knytter sig til permafrosten på Grønland. Professor Bo Elberling, som til dagligt leder centeret, har skrevet den introducerende artikel Permafrostens overraskelser, der giver et indblik i, hvad permafrost grundlæggende er, hvad der sker, når den tør, og hvorfor det er vigtigt at studere det. Derefter zoomer vi helt ind med artiklen den levende permafrost, som omhandler mikrobiologiske aktiviteter i den frosne jord, og hvilken rolle de spiller i frigivelsen af drivhusgasser.

Forskningsarbejdet kan både være hårdt og spændende. Charlotte Sigsgaard fortæller i sin artikel På feltarbejde med en datter i kufferten om sineoplevelser fra CENPERMSs arktiske feltstation på Grønland. Men selvom feltarbejde fylder meget, så er arbejdet i laboratoriet også vigtigt. Artiklen At give den gas i laboratoriet beskriver, hvordan vi kan blive klogere påvores planet med kittel og mikroskop.

Der, hvor permafrosten er mest sårbar, er ved de kystnære områder. Artiklen Den sårbare kyst ser nærmere på de processer, der finder stedlangs de arktiske kyster, og på hvilke enorme kræfter, der er på spil. Men permafrosten gemmer ikke blot på naturvidenskabelige hemmeligheder.

Den ruger også over kulturskatte, der kan gøre os klogere på, hvordan folk levede for flere tusinde år siden. Den sidste artikel Fortiden er bevaret, men truet, omhandler arkæologiske fund i Grønland og truslen mod, at de forsvinder ved en fremtidig optøning.