I dette nummer af Geografisk Orientering sætter vi fokus på det vi alle sammen tager på om morgenen og af om aftenen – vores tøj. Hvor tøjets varekæde tidligere var lokal, og produktion, distribution, salg og afsætning foregik lokalt – i Danmark især i området omkring Brande i Midtjylland – er tøj i dag en globalt spredt forretning med produktion, forarbejdning, fremstilling, design, marketing, og salg spredt over hele kloden.

Indledningsvis giver geograf Charlotte Klevenfeldt et overblik over udviklingen i industrien de seneste tre årtier og udtrykket ’fast fashion’, samt et overblik over den kringlede værdikæde fra bomuldsmarken til klædeskabet. Vi undersøger, hvor tøj produceres henne, og kommer helt tæt på bomuldsproduktionen i Tanzania, hvor Rasmus Skov Olesen rapporterer fra. Her viser han, hvilken betydning og konsekvenser, bomuldsindustrien har for lokalbefolkningen i det nordlige Tanzania.

Mens bomulden dyrkes i f.eks. Tanzania, er det sydøstlige Asien verdens vigtigste område for fremstilling af det færdige stykke tøj. Med brugen af energi og kemikalier og til tider kritisable arbejdsvilkår, giver produktionen desværre ofte anledning til en række markante sociale og miljømæssige problemer. Geograf Sarah Pyndt Andersen undersøger i en artikel disse problemstillinger og har talt med WWF, CONCITO og Forbrugerrådet TÆNK om betydningen af tøjproduktionen for miljø, klima og social retfærdighed. Som forbrugere bliver vi ofte opfordret til at donere vores tøj til genbrug, når vi er blevet trætte af det. Men hvad sker der egentlig med tøjet efter vi har kommet det i tøjcontaineren? David Watson, der er ekspert inden for cirkulær økonomi i tekstiler ved konsulentvirksomheden PlanMiljø, forklarer i sin artikel, hvordan genbrugstøj i dag er blevet et globalt marked. I artiklen berøres de miljømæssige og økonomiske gevinster og implikationer af genbrugstøjets lange rejse og videresalg i udviklingslande.

Som modreaktion på tøjbranchens ofte negative ry for at bidrage til ’race to the bottom’, er der sket en opblomstring af lokal produktion som alternativ til globaliseringen og de ofte kringlede og anonyme værdikæder. Dette viser Post Doc Kirsti Reitan Andersen og Professor Esben Rahbek Gjerdrum Pedersen fra Copenhagen Business School eksempler på fra Norge i deres artikel om lokal produktion i en global tidsalder. Afslutningsvis sætter vi fokus på tøjets designfase, hvor Ph.d. og Adjunkt på Designskolen Kolding Karen Marie Hasling giver sit bud på, hvordan designfaget i dag forholder sig til bæredygtighed i tekstilforsyningskæden og hvordan tøjdesignere skal sætte fagdisciplinære kompetencer i spil for at forholde sig til de miljømæssige og sociale problemstillinger i tøjbranchen i dag.

Redaktionen ønsker med dette nummer at sætte fokus på en forbrugsvare som vi alle sammen ejer adskillige udgaver af, men som vi ikke altid tænker over betydningen af, og håber at artiklerne kan bidrage til refleksion over egne tøjvaner. Som det spørges i en af artiklerne: Hvor grøn er din T-shirt i virkeligheden?