Jorden set fra rummet

Der svæver tusindvis af satellitter rundt over hovedet på os. Men hvorfor egentlig? Hvorfor bliver vi ved med at udvikle nye satellitter med nye funktioner for derefter at sende dem ud i rummet?

I dette nummer af Geografisk Orientering tager vi et blik på jorden, som den ser ud fra rummet og sætter fokus på de muligheder som udviklingen af satellitteknologien har medført, og løfter samtidig sløret for fremtidens potentialer.

Hver eneste dag modtager vi i Danmark en meget stor mængde data fra satellitterne, som efterhånden er blevet uundværlige for os. Der findes en række forskellige typer satellitter, der er udviklet til forskellige formål. Via satellitterne kan vi f.eks. forudsige vejret, holde øje med naturkatastrofer, klimaforandringer, og landbrug eller se hvordan skove og andre naturområder klarer sig. Vi bruger satellitter til transmission af TV, internetforbindelser og bankforretninger. Og så er det også via satellitterne, at vi meget nøjagtigt kan bestemme hvor vi befinder os, når vi f.eks. tænder gps’en i bilen.

I en række artikler med eksempler fra virkeligheden bliver vi klogere på de forskellige muligheder der opstår når vi kan betragte jorden fra rummet. Ægteparret Henrik og Helle Stub tager os på en rejse gennem tiden og giver et bud på hvordan vores opfattelse af jorden har ændret sig med udviklingen af satellitter. Desuden fortæller danske Andreas Mogensen, i et interview til Geografisk Orientering, hvordan hans oplevelser i rummet har sat præg på hans opfattelse af jorden, og hvad han mener om liv i rummet.

Danmark er med helt i front når talen falder på rummet. Som en del af EU er vi nemlig med til at udvikle Copernicus-programmet hos ESA, som er det mest ambitiøse og vidtrækkende satellitprogram til dato. Det består af en række jordobservationssatellitter, der bl.a. har til formål at bidrage til en forbedret forvaltning af jordens miljø, og at øge forståelsen af effekterne af klimaændringer. Professor Rasmus Fensholt forklarer, hvordan informationerne fra satellitterne kan gøres brugbare, og hvorfor disse data er blevet et vigtigt redskab for forskere verden over.

Data fra satellitterne anvendes desuden til en lang række formål inden for både den offentlige forvaltning og hos private virksomheder. Virksomheden DHI gras har specialiseret sig inden for arbejdet med satellitdata, og beskriver hvordan de bruger satellitdata til at udføre konkrete opgaver.

I det kommende nummer fortæller vi desuden om Europas nye satellitsystem, Galileo, der bliver den europæiske pendant til det amerikanske gps, samt hvordan disse meget nøjagtige positioner skaber muligheder for teknologier som “augmented reality”. Så hop om bord i raketten og tag med os på en rejse til Jorden set fra rummet.

Temaredaktionen v. Katrine, Simon, Hanna, Rasmus og Sebastian