Geografisk Orientering 4/2018

Spøgelsesbyer

Spøgelsesbyer. Ordet giver mindelser om det vilde vest, hvor guldfeberen tiltrak en befolkning, og rundt om den blomstrede et byliv, med alt hvad dertil hører. Befolkningen forsvandt da feberen drev over og tilbage står forladte huse og vidner om det liv, der blev levet.

Men der findes andre former for spøgelsesbyer. I dette nummer af Geografisk Orientering har vi undersøgt konceptet på en åben og nysgerrig måde. Vi har været verden rundt og fundet en række eksempler på spøgelsesbyer anno 2018. I vores definition har byer et spøgelsespræg, når mennesketomme bygninger og pladser hvisker om, at livet engang udfoldede sig her for mennesker - eller måske at livet endnu ikke er kommet til dette sted. Der er forskellige årsager til, at en by får spøgelsespræg - det kan være økonomisk og politisk forandring, det kan være urbanisering, der trækker livet fra landsbyer, det kan være en diamantforekomst, der blev udtømt.

I dette blad findes eksempler på byer, der opstod på grund af forekomst af naturressourcer, og som nu står mere eller mindre mennesketomme tilbage. Der er eksempler på ejendomsspekulationer, der lader store lejlighedskomplekser stå mere eller mindre ubeboede. Der er noget for øjet i smukke fotos af forladte bygninger herhjemme i vores egen andedam, hvor landsbyer oplever affolkning til fordel for de større danske byer. Til gengæld er der også en fortælling om, hvad landsbyerne gør for ikke at ende som spøgelsesbyer.

Ludvig Goldschmidt Pedersen fortæller i bladets første artikel om Londons rivende udvikling og evige foranderlighed. En udvikling, der også betyder, at visse af byens rigeste kvarterer gennemgår en høj grad af gentrificering. De investeringsfonde, der køber de tidligere beboere ud, efterlader lejlighederne ubeboede, og giver byens rigeste kvarterer et præg af spøgelsesby.

I bladets anden artikel fortæller Martin Demant Frederiksen om Tlugi, en georgisk by nær grænsen til Rusland. Jordskælv, krig og det svært tilgængelige bjerglandskab, som byen ligger i, har skiftevis fået byens befolkning til at forlade den. Høst af kogler af Nordmandsgran er den eneste aktivitet, der i begrænset omfang holder byen i gang.

Artikel tre og fire handler om danske landsbyer. Kunstfotograf Jeppe Andersen har fokuseret linsen på efterladte bygninger, som vi ser mange af rundt om i de danske landsbyer, hvor fabrikker, skoler og supermarkeder må dreje nøglen om. Louise Glerup Aner fortæller om en modsatrettet tendens, nemlig landsbyklynger.

I Kina har investeringer i ejendom sat et sandt byggeboom i gang i byen Ordos. Ejendomskomplekser skyder op, men er endnu ikke indtaget af beboere. Det fortæller Michael Ulfstjerne om i bladets femte artikel.

I bladets sjette artikel hører vi om de mange såkaldt monobyer, der præger det russiske landkort.

I bladets sidste tema-artikel hører vi om en mere klassisk fortælling om en spøgelsesby. Vi er i Namibia, hvor fundet af diamanter i første halvdel af 1900-tallet hurtigt fik en by til at blomstre. I dag er kun de tomme bygninger tilbage.

God levende læselyst fra hele redaktionen.

Du skal være logget ind for at læse bladet.
Ikke medlem? Bliv medlem