Byvandring i Amagerbros fabriks- og arbejderkvarter

Kom med på en kulturgeografisk byvandring til Amagerbros fabriks- og arbejderkvarter.
12. november 2017
Gratis

D. 12. november tager vi på en kulturgeografisk byvandring til Amagerbros fabriks- og arbejderkvarter.

Amagerbro, også kaldet Sønderbro, voksede frem lidt uden for magistratens søgelys. Her kørte natvognen ud, og her lå retterstedet: Amager Halshug. Sundbyerne forvandlede sig fra landsbyidyl til boliger for småkårsfolk, og farlig industri voksede op ved Holmbladsgade. Men der er også gennemførte byggerier og idylliske lommer. Amagerbro har en helt særlig stemning, og alle steder kan man finde spor af fortidens krumspring – fra de gamle landsbystræder over Reberbanen til Amagerbanen.

Helt op i 1970erne var Bryggen forbundet med Amagerbro ad en jordsti, hvor Njalsgade i dag fortsætter forbi Københavns Universitet. Det var et militært område med Artilleriet og Seruminstituttet. Vi går af denne farlige vej og dens eksplosive historie, og kommer frem til Sundholm hospital med de sociale historier herfra, Nord for Sundholmsvej ser vi bl.a. de små byggeforeningshuse i Sverrigsgade og sporene af Amagerbanen mellem boligblokke.

Information

Tid og sted:

Søndag den 12.november kl. 13:00-15:00

Mødested: Amagerbro Metro St.

Turguide:

Nikolaj Bunniss, turistfører og folkeskolelærer, medlem af Geografforbundets styrelse, ncb@geografforbundet.dk tlf. 53539335

Diverse:

Deltagelse er gratis.

Du behøver ikke være medlem af Geografforbundet for at deltage i dette arrangement.

Tilmelding nødvendig her på hjemmesiden.

Turen er ikke for gangbesværede. 

Tilmelding