Saudi-Arabien og Bahrain

Rejs med til landet, der er hjemsted for fantastiske landskaber og seværdigheder, som de færreste har hørt om.
Uge 42 - 2022

Inden coronaen lagde sig over alt, var turen annonceret til gennemførelse i påsken 2021, men som så meget andet bliver også denne tur udskudt.

Turen er stadig under udarbejdelse.

Det er ikke mere end et par år siden, at der blev åbnet for turister i Saudi Arabien, så hvorfor ikke arrangere en studietur til Saudi Arabien og lige tage Bahrain med?

De to lande har fælles historie og tog også del i det samme olieeventyr. Havde Bahrain ikke tidligere været et britisk protektorat, ville det næsten med sikkerhed i dag også været en af Saudi Arabien i dag. Den saudiske landsfader Abdulaziz Bin Saud, der samlede Saudi Arabien, stoppede nemlig først sin ekspansion, da hans nye land kun grænsede op til naboer, der var beskyttet af europæiske kolonimagter - Med undtagelse af Yemen, der på trods af sin mindre størrelse næsten har en lige så stor befolkning som Saudi Arabien. Det forhindrede ham dog ikke i at prøve at erobre det alligevel.

Besøget i Bahrain handler bl.a. om olie og landets historie. Bahrain er en ø i Den persiske Bugt, og efter en overnatning kører vi over broen til Saudi Arabien.

Saudi Arabien har været næsten totalt lukket indtil for ganske nylig. Turistvisum eksisterede ganske enkelt ikke. Det var faktisk en skam, for Saudi Arabien er et fantastisk spændende land at besøge. Som hjemsted for islams helligste byer, indtager det naturligvis en unik plads i den arabiske verden. Derudover har det i et halvt århundrede været et centralt land og en magtfaktor både i regionen, men også på verdensplan.

Landet er hjemsted for nogle fantastiske landskaber og seværdigheder, som de færreste har hørt om, såsom nabatæernes næststørste by, Madain Saleh. Her er kæmpegrave udhugget i sten i en palmefyldt dal, med helleristninger og flotte stenformationer. Her er gamle, bevarede arabiske byer, store som små, både i form af Jeddahs panelbeklædte højhuse og Ushaiqers hyggelige lerklinede landsby.

På mange måder er Saudi Arabien et paradoks. Den umådelige og pludselige rigdom har skabt et samfund, der både indeholder skyskrabere, tjenestefolk og dyre biler og en konservativ, patriarkalsk, religiøs kultur, der stammer fra tiden som beduiner.

Landets historie, modsætninger og store internationale betydning gør det ekstremt interessant at besøge. Vi vil undervejs på turen tale med folk, der kan fortælle os om landets udvikling, forholdet til religion, historien om olien og meget mere. Og vi vil tale med helt almindelige mennesker, når vi tager på skole- og moske-besøg mm. Forhåbentlig kan vi forlade landet med et nuanceret billede af en befolkning, der nok lever under et af verdens mest konservative styrer, men som også for manges tilfælde ønsker en større åbenhed overfor omverdenen.

 

Mens du venter på, at det bliver muligt at rejse igen, kan du søge på den helt nye by, der er under udarbejdelse i det nordlige Saudi Arabien.

https://www.businessinsider.com/neom-what-we-know-saudi-arabia-500bn-mega-city-2019-9?r=US&IR=T

https://www.neom.com/en-us/about/#international

Du kan også høre Genstart DR 1, 14. september 2020:  Kongens søn er ren.

 

 

Information

Tidspunkt

Uge 42, 2022.

 

Priser

Prisen er ikke fastsat endnu. Er du interesseret, så skriv til turansvarlig Lise Rosenberg lr@geografforbundet.dk eller tlf. 22 39 77 77.

 

Faglig leder

Ole Wøhlers, der gennem mere end 40 år har været ansat i Udenrigsministeriet, har været ambassadør i Saudi Arabien og flere andre lande i Mellemøsten og Sydamerika, praktiserende muslim, taler arabisk.

 

Turansvarlig

Lise Rosenberg, kursusudvalget. Lise har arrangeret mange ture for Geografforbundet. lr@geografforbundet.dk eller tlf. 22 39 77 77.

 

Turen arrangeres af Morten Svane fra Panorama Travel. Morten var i februar 2020 på en researchtur i Saudi Arabien.

Du skal være logget ind for at tilmelde dig.
Ikke medlem? Bliv medlem