Serbien

Tag med os til Serbien - et kandidatland til EU - og oplev smuk natur, gamle fæstningsværker og bliv introduceret til landets undervisningssystem i et europæisk perspektiv.
22. - 29. juli 2018

Tag med os på studierejse til Serbien i juli 2018, og oplev et land, der har været præget af omskiftelige styrer og forskellige krige. 

På turen står der kultur på programmet, da den gamle by Beograd emmer af historie og storhed.

På studierejsen er vores faglige leder Peter Mogensen, der er teamleder i GFA.

Beograd er fyldt med fantastiske og historiske bygninger, der bare venter på at blive udforsket af kultursultne turister. Serbiens hovedstad Beograd ligger i den nordlige del af landet, og fungerede også i de gamle Jugoslavien-dage som hovedstad. Byen deles af den store flod Donau samt den lidt mindre Sava. Byen kan inddeles i tre områder med hver sine trækplastre. Zemun var engang en selvstændig by under det gamle kejserrige Østrig-Ungarn. Novi Beograd er den mest moderne del af byen. Det er her nye bygninger skyder op. Stari Grad er den gamle bydel hvor det store Kalemegdan-kompleks ligger.

Der er nok at se på når du besøger Beograd. Midt i byen finder du 'Good Hope Garden', der er byens zoologisk have. Den blev anlagt 1936, og er en af Europas ældste. St. Sava Kirken er et imponerende bygningsværk og et absolut 'must see' for alle der besøger byen. Kirken er den største (østeuropæisk) ortodokse kirke i verden.

Serberne er meget glade for kød hvilket afspejles tydeligt på menukortet. Der findes et stort udbud af internationale restauranter, deriblandt også fastfood-kæder. Autentisk serbisk mad serveres altid med brød, også selvom der måske indgår kartofler i retten. Serberne elsker øl, og udvalget er enormt og tæller både serbiske og kendte udenlandske mærker.

Der er rigtig gode shopping muligheder i Beograd. Der findes flere stor indkøbscentre, og gader med specialforretninger og mærkevarerbutikker. Prøv også nogle af markederne - på bl.a. Sajam bazaren finder du et stort udvalg af tøj til billige penge.

Beograd, Belgrad, hovedstad i republikken Serbien; byen ligger hvor floden Sava løber ud i Donau på grænsen mellem det centraleuropæiske sletteland og det serbiske bjergområde. Siden 2. Verdenskrig er byen vokset kraftigt fra 280.000 indb. i 1944 til ca. 1,6 mio. indb. i 2004. Ca. 90% er serbere, men i øvrigt er samtlige jugoslaviske befolkningsgrupper repræsenteret.

Byen rummer mange former for industri, og levnedsmiddel-, tekstil- og sværindustri udgør tyngdepunktet. Fabrikkerne ligger hovedsagelig langs med jernbanen og Savafloden og er skyld i en mærkbar luftforurening. Det største sammenhængende industriområde er i forstaden Rakovica, hvor især den tunge jern- og metalproduktion befinder sig. Industrien, hvoraf meget er fra Jugoslaviens tid, er dog præget af forfald og omfattende arbejdsløshed.

Beograd er transportcentrum med nationale og internationale forbindelser fra både lufthavn, banegård og en anseelig flodhavn. Byens interne transportsystem er præget af et omfattende kollektivt net af først og fremmest sporvogne, trolley- og bybusser. Privatbilismen er i kraftig vækst, hvilket har sat infrastrukturen under voldsomt pres, og dette har kun gradvist og delvist kunnet afhjælpes pga. resursemangel. Den indre by er overvejende fra 1900-t. Ud over boligkvarterer har byen et monumentalt center med parlaments- og administrationsbygninger for det tidligere Jugoslavien og Serbien, højesteret, universitet (grdl. 1863), nationalmuseum og nationalteater (grdl. 1869). I forretningskvarteret med stormagasiner og specialbutikker består bebyggelsen af 6-etagers gadehuse, afbrudt af enkelte hotel-og kontorhøjhuse. Et promenadekvarter med strøgbutikker og caféer fører op til den gamle fæstning Kalemegdan, der i dag er den indre bys åndehul, et meget benyttet parkområde. Fæstningens nuværende anlæg stammer hovedsagelig fra den østrigske periode, men der findes stadig dele fra det tidligere osmanniske anlæg.

 

Church of Saint Sava. Foto: Peter Mogensen

 

På den indre bys højeste punkt ligger Savakirken, der har været under opførelse gennem det meste af 1900-t.. Den kan ses fra de fleste indfaldsveje og er den ortodokse verdens største kirkebyggeri.

Det kuperede terræn har betydet, at efterkrigstidens voldsomme byvækst er foregået i adskilte bydele, der har indtil 70.000 indb. Beograds forstæder ligger på syv høje med kun få forbindelseslinjer imellem og består af tæt, højt betonbyggeri, men de grønne kiler imellem områderne bryder det massive indtryk.

På den sydlige Savabred er der bygget en helt ny by, Novi Beograd, med kongrescenter, præsidentpalads og luksushoteller i stål, glas og beton samt med beboelseskarréer og studenterkollegier i 15-20 etagers højde.

To betonbygninger af 40 etagers højde udgør hhv. en østlig og en vestlig markering i byens periferi og fremstår som moderne byporte.


Historie

Beograd, 'Den hvide by', er første gang nævnt med sit slaviske navn i 800-t., men de ældste beboelser på stedet stammer fra neolitisk tid. Beograds strategiske beliggenhed har gennem tiderne gjort den til genstand for talrige erobringer og ødelæggelser, så selvom byens kendte historie strækker sig over mere end 2000 år, er der næppe en bygning, som er ældre end 200 år. I 200-t. f.Kr. anlagde kelterne fæstningen Singidun på stedet, som efter romernes erobring af Balkan omkring Kristi fødsel fik navnet Singidunum. I 400-t. indtog hunnerkongen Attila byen, der senere erobredes af sarmater, gotere, avarer, byzantinere og ungarere. Slaverne, der vandrede ind på Balkan i 500-t., gjorde sig først til herrer over Beograd i 1200-t., da den kom ind under den serbiske konge Stefan Dragutin.

Da de sidste rester af det serbiske middelalderrige gik til grunde, indtog osmannerne i 1521 Beograd, hvorfra de foretog flere erobringstogter ind i Ungarn og Østrig. I de østrigsk-tyrkiske krige i 1700-t. var byen skiftevis på østrigske og på tyrkiske hænder, indtil den tilfaldt Osmannerriget i 1791.

Efter serbiske opstande i begyndelsen af 1800-t. gjorde fyrst Miloš Obrenović Beograd til sin hovedstad, og efterhånden flyttedes serbernes kulturelle tyngdepunkt fra Novi Sad til Beograd.

Under 1. Verdenskrig holdt østrigerne Beograd besat fra 1915 til 1918. Efter krigens afslutning udråbtes i Beograd "Serbernes, Kroaternes og Slovenernes kongerige", det senere Jugoslavien.

Tyskernes bombardement af Beograd i 1941 førte til Jugoslaviens hurtige kapitulation og sønderdeling. Beograd var besat af tyskerne, indtil den blev befriet af Titos partisanhær i 1944 og igen gjort til hovedstad i et samlet, fra da af socialistisk og føderalt Jugoslavien.

I 1992 splittedes Jugoslavien, og Beograd blev hovedstad i et reduceret Jugoslavien, der bestod af republikkerne Serbien og Montenegro.

 

I forbindelse med Kosovokrisen i 1999 angreb NATO-fly mange mål i Beograd, bl.a. broer, fabrikker, kraftværker og officielle bygninger.

På billedet ovenfor ses Milosevics politihovedkvarter. Det ligger pakket ind af smukke bygninger og i et tæt beboet område. Det skræmmende er ikke at vi kunne bombe Milosevic sønder og sammen og få hans korrupte og fascistiske styre til at bryde sammen. Det er heller ikke skræmmende at han havde 40% af befolkningen bag sig. Det skræmmende er at disse to bygninger er blevet ramt så præcis af NATO-fly inde i et så tæt befolket område. Ingen af de mange smukke bygninger der ligger mindre end 20 meter fra disse to bygninger er ramt. Uhyggeligt.

Vejret i Beograd følger årstiderne som vi kender det i Danmark. Det er generelt mere mildt her i forhold til det sydlige Serbien.

 

 


Program

Dag 1 - søndag 22.7

Afrejse fra Kastrup Lufthavn kl. 06.40

Afrejse Billund Lufthavn kl. 06.15

I Frankfurt mødes gruppen til fælles afgang til Beograd kl. 10.20 med ankomst til Nikola Tesla lufthavnen kl. 12.05

kl. 19: Middag og møde med Dragan Rakita, der har været vejleder og lokal hjælper med turens forskellige arrangementer. Dragan er uddannet geograf fra Belgrad State Univercity og arbejder nu i undervisningsministeriet.

Dag 2 - mandag 23.7

09:30-12.00: Belgrade University – Faculty of Geography - Emnerne er:

  1. Serbiens geografi. Serbien med den geografiske udformning.
  2. Serbien er et aktuelt kandidatland til at blive det næste medlem af EU. Hvad er motivationen ud fra et overordnet synspunkt og hvad kan Serbien bidrage med.

12:30-13:30: Møde med Serbien undervisningsminister. Emne til drøftelse: Situationen for de for de Videregående Uddannelsers rolle i en europæisk sammenhæng.

14:00-15:00: Den Danske Ambassade i Beograd

Emnet er: Serbien er et aktuelt kandidatland til at blive det næste medlem af EU. Hvad vil Europa med Serbien? Hvad kan Serbien bidrage med som kan gavne danskerne.

 

Serbien er et aktuelt kandidatland til at blive det næste medlem af EU. Set fra et dansk synspunkt hvor langt er processen med at leve op til kravene så kommet.

  • de politiske – det skal have stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettigheder
  • de økonomiske – det skal have fungerende markedsøkonomi og være i stand til at klare konkurrencen og markedskræfterne i EU
  • de retslige – det skal overholde veletableret EU-lovgivning og retspraksis – særlig de største mål for politisk, økonomisk og monetær union.

Dag 3 - tirsdag 24.7

Besøg centrum af Beograd og Kalemegdan, Saborna Kirke og House of Prinsesse Ljubica. Virksomhedsbesøg kombineret med byrundtur med bus (3 timer) om aftenen en koncert med folklore "Lola"

Dag 4 - onsdag 25.7

Studietur til Novi Pazar og det sydlige Serbien

Novi Pazar er en by i det sydvestlige Serbien, med et indbyggertal på cirka 55.000. Byen ligger i distriktet Raška.

The Iron Gates er en slugt på Donau-floden. Det er en del af grænsen mellem Serbien og Rumænien. I bred forstand er det en rute på 134 km i snæver forstand den omfatter kun den sidste barriere på denne rute, lige uden for rumænske by Orşova, der indeholder to hydroelektriske dæmninger, med to kraftværker, Iron Gate I vandkraftværket og Iron Gate II Vandkraftværk.

The Iron Gate opleves bedst med en sejltur på Donau derfor vil studieturens deltagere opleve slugten der ligger mellem Rumænien mod nord og Serbien mod syd på en dejlig sejltur på Donau, specielt tilrettelagt for turens deltagere. Floden adskiller de sydlige Karpaterne fra den nordvestlige foden af Balkanbjergene. Den rumænske side af kløften udgør Iron Gates naturpark, hvorimod den serbiske del udgør Djerdap nationalpark.

Overnatning i Vrnjacka Banja.

 

Dag 5 - torsdag 26.7

Resava Cave er en hule nær Jelovac i det østlige Serbien, omkring 20 km fra Despotovac. Det er et af de største hulesystemer i Serbien, og har omkring tre kilometer passager.

Manasija er en serbisk ortodokse kloster nær Despotovac, Serbien, grundlagt af Despot Stefan Lazarević mellem 1406 og 1418. Kirken er viet til den hellige Treenighed. Det er en af de mest betydningsfulde monumenter i middelalderens serbiske kultur og det hører til "Morava skole". Klosteret er omgivet af massive mure og tårne. Umiddelbart efter grundlæggelsen klostret blev det kulturelle centrum af den serbiske Despotate. Dens School of Resava var kendt for sine manuskripter og oversættelser i hele det 15. og 16. århundrede, selv efter faldet af Despotate til de osmanniske tyrkere. Manasija kompleks blev erklæret Monument of Culture af særlig vigtighed i 1979, og det er beskyttet af Republikken Serbien.

 

Dag 6 - fredag 27.7

Vojvodina - Novi Sad og Kovačica.

 Den rige og veludviklede Vojvodina region, der føler at den financierer Serbiens fattigere områder. Vojvodina er en såkaldt autonom region i Serbien og har en voksende industri og et intensivt landbrug. Besøg i Vojvodina provinsen med hovedbyen Novi Sad.

 Besøget vil også give et indtryk af Donau flodens løb og dens betydning for Serbien og især Vojvodinas økonomiske situation.

Fruska Gora er et bjerg i det nordlige Srem. Det meste af det er placeret inden Srem, Serbien, men en mindre del på dens vestlige side overlapper Kroatiens område. Nogle gange er det også kaldet juvel af Serbien, på grund af sin beskyttede områder, natur og dens maleriske landskab smukke landskab.

Takket være sin gæstfrie miljø, er der også over en halv snes serbiske ortodokse klostre beliggende på Fruska Gora. Ifølge historiske data, blev disse monastiske samfund historisk registreret siden de første årtier af det 16. århundrede. Legends dog placere deres grundlæggelse til perioden mellem det 12. og 15. århundrede. Klostrene er koncentreret i et område 50 kilometer lang, og 10 kilometer bred. I løbet af århundreder af deres eksistens, disse klostre opretholdt den åndelige og politiske liv i den serbiske nation. I det attende århundrede blev klostrene hjemsted for munke fra Rača kloster i Bajina Bašta kommune af Drina-floden. Disse munke var forfattere berømte for deres illuminerede manuskripter. Fruska Gora klostre blev erklæret monumenter i Kultur af særlig vigtighed i 1990, og er beskyttet af Serbien.

Dag 7 - lørdag 28.7

Møde med journalister fra lokale aviser

Dag 8 - søndag 29.7

Afrejse fra Beograd

Ankomst til København

Ankomst Billund