Studietur til Armenien og Nagorno-Karabakh

Rejs med til Armenien, det landskabelige smukke lille land mellem Kaukasus og Mellemøsten.
10 dage i påsken 2020

Armenien er verdens ældste kristne nation. Tilbage i 2001 fejrede man 1700-års jubilæet for kristendoms ophøjelse til statsreligion. Sammen med det armenske sprog og det armenske alfabet, der blev skabt i begyndelsen af 400-tallet for at kunne oversætte Biblen, udgør den kristne tro stadig den vigtigste identitetsskabende faktor i landet. Derfor føler befolkningen sig som en del af den europæiske familie, selv om Armenien geografisk set ligger i Asien.

For at kunne forstå det nuværende armenske samfund, er det vigtigt at kende til Armeniens historie. Grundet sin strategiske beliggenhed på tærsklen mellem Europa og Asien har landet ofte været  i krig med sine naboer, og gentagne gange i historien har Armenien været opdelt imellem de tilgrænsende stormagter. Under første verdenskrig løb skillelinjen mellem Vestarmenien og Østarmenien mellem Det osmanniske og Det russiske Rige. Armenierne i Det osmanniske Rige blev beskyldt for at støtte russerne, hvilket blev brugt som påskud til at iværksætte de omfattende  etniske udrensninger, vi kender som det armenske folkemord i dag.

Armenien, der er mindre en Danmark, er landskabeligt meget varieret og byder på storslåede naturoplevelser. Omring hovedstaden Jerevan breder sig den frugtbare Ararat-slette med sine udstrakte vinmarker og frugthaver, mens provinserne Vayots Dzor og Syunik i den sydlige del af Armenien er domineret af bjerglandskaber. Sevan-søen, der dækker et område svarende til mere end en femtedel af hele Armeniens samlede areal, ligger midt i højlandet, der er præget af tidligere tiders vulkanske aktivitet.

Rejsen inkluderer den de facto selvstændige Republik Artsakh, tidligere kendt som Nagorno-Karabakh. Siden krigen om den armenske enklave sluttede i 1994 er der sket meget i det lille land, som officielt ikke anerkendes af noget andet land i verdenen. ”Den bjergrige sorte have” er kendt for sin betagende landskabelige skønhed, og den venlige befolkning vil gerne i kontakt med mennesker fra den store verden, som de ellers er isoleret fra.

En rejse til Armenien er en rejse til et oldgammelt kulturland, hvis beboere er meget bevidste og stolte over deres historie. Armenien er imidlertid også et land, der 30 år efter sin løsrivelse fra Sovjetunionen stadig må døje med store samfundsmæssige problemer. Et særligt problem udgør den uløste konflikt om Nagorno-Karabakh enklaven, som forhindrer armenierne i at have et normalt forhold til deres tyrkiske naboer. Det er en tankevækkende og stor oplevelse at besøge Armenien, det landskabeligt smukke lille land mellem Kaukasus og Mellemøsten.

Til sidst, men ikke mindst, er en rejse til Armenien også en kulinarisk oplevelse. Det armenske køkken er rigt og varieret, byder på masser af friske grøntsager, og ingen tilbereder stegt kød på spyd bedre end armenierne. Armensk vin har i de seneste år vundet flere internationale priser, og i destilleret form – som armensk cognac – har den et legendarisk ry.

Information

Faglig leder

Markus Bogish, der har rejst i Armenien mange gange. Han var også faglig leder på studieturen til Etiopien i oktober 2018.

 

Turansvarlig 

Lise Rosenberg, Geografforbundet, der har arrangeret mange studieture for Geografforbundet.

Skriv eller ring gerne til Lise lr@geografforbundet.dk eller 22 39 77 77.

 Pris 16 - 17.000 kr i delt dobbeltværelse med halvpension. Det er for tidligt at booke flybilletter, derfor er det svært at oplyse den korrekte pris, men den burde ikke overstige 17.000 kr. 

Yderligere information kan du læse i GO 1 2019 eller her på hjemmesiden.


Program

Dag 1 Afrejse til Jerevan

Ankomst til Jerevan omkring midnat og indlogering på et centralt beliggende hotel.

Dag 2 Jerevan og Etjmiatsin

Jerevan (som dengang hed Erebuni) blev grundlagt i 782 f.v.t. og er dermed ældre end Rom. Sin nuværende status som Armeniens hovedstad fik Jerevan derimod først i 1918. Byens centrum er præget af storslåede bygningsværker tegnet af den armenske arkitekt Alexander Tamanjan, hvis generalplan for den nye hovedstad blev vedtaget i 1924. Dengang havde byen ca. 150.000 indbyggere – i dag har Jerevan over en million indbyggere.

Vi kører til Kaskaden, et monumentalt trappeanlæg, der blev påbegyndt i 1971 for at markere 50-årsdagen for grundlæggelsen af den Armenske Socialistiske Sovjetrepublik. Byggeriet blev indstillet i 1980 på grund af manglende midler, og det blev først genoptaget i 2002, da Gerard Cafesjian, en amerikansk forretningsmand og mæcen med armenske rødder, skød millioner af dollars ind i projektet. I dag fungerer den færdigbyggede del af Kaskaden som et museum, der blandt andet huser en stor samling glaskunst. Fra museets øverste platform kan vi nyde en smuk udsigt over byen og i godt vejr se Ararat, armeniernes hellige bjerg.

Herefter besøger vi mindestedet Tsitsernakaberd og museet, der dokumenterer det armenske folkedrab under første verdenskrig.

Om eftermiddagen kører vi til Etjmiatsin, 20 km vest for Jerevan. For de armensk-apostoliske kristne er Etjmiatsin det samme, som Vatikanet er for katolikkerne. Byens navn betyder ”den inkarnerede Gud er steget ned”, for ifølge legenden var det Kristus, der udpegede stedet, hvor den første armenske kirke skulle opføres. Vi hører historien om armeniernes omvendelse til kristendom i 300-tallet og besøger katedralen, hvis ældste dele stammer fra samme periode.

Næste stop er katedralen i Zvartnots. Den store rundkirke fra midten af 600-tallet er viet til den Hellige Grigor Lusavoritj (”lysbringeren”), der omvendte armenierne til kristendom. Det antages, at hans relikvier blev opbevaret her. Et stort jordskælv i 900-tallet ødelagde kirken, men de rekonstruerede dele imponerer stadig på grund af deres rige skulpturudsmykning.

Velkomstmiddag på en traditionel armensk restaurant i Jerevan.

Overnatning i Jerevan.

Dag 3 Garni, Geghard og vandretur i Khosrov naturreservatet

30 km øst for Jerevan ligger landsbyen Garni. Lokalbefolkningen lever godt af de udstrakte frugthaver og turismen. Det antikke tempel i Garni, det eneste af sin art i Kaukasus-regionen, er simpelthen et must-see. Bygningen tilskrives som regel Trdat I, der blev kronet som konge over Armenien af den romerske kejser Nero. Selv hvis man ikke er til klassisk bygningskunst, bliver man grebet af stemningen: Templets beliggenhed på kanten af kløften, som Azat-floden strømmer igennem, er storslået. Men først skal vi på en vandretur på 10 eller 4 km.

Lige syd for Garni ligger Khosrov naturreservatet. Vi stiger ned til Azat-flodens kløft, der er berømt for sine basalt formationer. Fra den middelalderlige bro over floden snor stien sig op til ruinerne af klostret Havuts Tar. Her skal vi nyde en flot udsigt over det omgivende bjerglandskab.

Efter frokost i landsbyen indtager vi det gamle fæstningsanlæg og det berømte tempel. På pladsen foran porten til fæstningen sælges lokale produkter som tørret frugt og marmelade, honning, frugtstænger og frugtbrændevin. Det er garanteret økologiske varer.

Klosterkomplekset Geghard, som er delvist hugget ud af klippen, ligger få kilometer øst for Garni. I førkristen tid fandtes her en Anahita-helligdom. Kilden med det hellige vand pibler stadig. Hovedkirken, der er viet til jomfru Maria, stammer fra 1215. Flere reliefudsmykkede forhaller (arm. dsjamatun) og gravkapeller blev tilføjet senere. Klostrets øverste sal har en enestående rumklang.

Overnatning i Jerevan.

Dag 4 Kemisk kombinat ”Nairit”, Khor Virap og kurbyen Jermuk

Det gamle industriområde i Jerevans sydlige udkant er ikke et opløftende syn. Nairit Plant er en af de førende kemiske fabrikker i landet. Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 måtte mange fabrikker lukke, og tusinder af mennesker blev arbejdsløse. Rusland, Armeniens vigtigste strategiske partner, har i de seneste år forsøgt at genoplive den armenske industri, men uden større held. En permanent lukning af fabrikkerne vil i den grad gavne miljøet.

Næste stop er Khor Virap klostret, der ligger tæt på grænsen til Tyrkiet og Iran. Stedets navn betyder ”det dybeste fangehul”. Her sad den Hellige Grigor indespærret i 13 år, indtil han blev løsladt for at helbrede Trdat III. Kongen blev rask igen og konverterede i al taknemmelighed til kristendom, der senere blev ophøjet til statsreligion i hele Armenien. Fra klostret kan man tydeligt se Ararat, armeniernes hellige bjerg, som ligger i Tyrkiet i dag.

Det sydlige Armenien, som omfatter provinserne Vayots Dzor og Syunik, byder på betagende smukke og uspolerede bjerglandskaber. Frokosten indtages nær landsbyen Areni, der er kendt for sin vinproduktion. Området var allerede beboet for 7000 år siden. I de seneste år har man gjort en række sensationelle arkæologiske fund i de nærliggende klippehuler, herunder verdens ældst bevarede lædersko, der nu er udstillet på Det historiske Museum i Jerevan.

Fra Areni går turen mod Jermuk, men undervejs hører vi om vinproduktion i området. Selvfølgelig med mulighed for at smage den lokale vin i Trinity Canyon Vineyards.

Før vi ankommer til Jermuk, ser vi Kechut Reservoiret. Vandet ledes herfra igennem en 49 km lang tunnel til Sevan-søen, der siden 1930erne var blevet drænet for store mængder vand for at kunne producere elektricitet hjælp af vandkraftværker og kunstvande markerne på Ararat-sletten. I 1960erne var vandstanden i søen faldet med 18 meter. De økologiske problemer var ikke længere til at overse, og det blev derfor besluttet at bygge en tunnel, der skulle føre vand fra Arpa-floden til Sevan-søen. Arpa-Sevan tunnelen blev oprindeligt indviet i 1981. Siden da er vandstanden i søen steget igen, men vandet mangler nu andre steder. Vi får forklaret situationen vedr. sænkningen af søens vandstand og konsekvenserne.

Jermuk var et kendt kursted i sovjettiden. I de mange sanatorier kom arbejdere fra hele landet til hægterne igen. Det ændrede sig dog efter Sovjetunionens sammenbrud. I 1990erne var der ingen kurgæster i byen, og hotellerne var optaget af flygtninge fra krigen i Nagorno-Karabakh. Situationen er normaliseret i dag, og Jermuk forbindes atter med sit berømte mineralvand og sin smukke beliggenhed.

Overnatning i Jermuk.

Dag 5 Karahunj, Tatev og Goris

Nu går rejsen sydpå. I nærheden af Sisian besøger vi Karahunj, et mystisk sted med en række stensætninger og megalitgrave fra præhistorisk tid. Ligesom i Ales Sten i Skåne blev stensætningerne sandsynligvis brugt til at observere himmellegemerne, blandt andet med det formål at kunne bestemme tid.

Herefter tager vi til Tatev, et imponerede klosteranlæg, placeret på kanten af en lodret klippe. Indtil for få år siden tog køreturen igennem Vorotan-flodens kløft over en time, i dag bringer en svævebane os til klostret i løbet af få minutter. Tatev blev ophøjet til bispesæde i 800-tallet. 200 år senere boede der over 1000 munke i klostret, der ejede 47 landsbyer og modtog tiende fra 677 andre. I 1300- og 1400-tallet fungerede Tatev som et lærdomscenter. Ud over teologi blev der undervist i matematik, filosofi, retorik, æstetik og musik. Klostret havde også sin egen skole for miniaturemaleri.

Vi kører til Goris, den andenstørste by i Syunik-provinsen i det sydlige Armenien. I 1990erne gennemlevede byen, der ligger tæt på den tidligere grænse til Aserbajdsjan, en svær tid. I dag profiterer den af sin beliggenhed tæt på hovedruten mellem Armenien og Nagorno-Karabakh. Vi vil tale med en repræsentant for byrådet om de udforinger, som byen står over for.

Overnatning i Goris.

Dag 6 Shushi og Stepanakert

 

Nagorno-Karabakh, som armenierne kalder Artsakh, er en de facto selvstændig republik, der ikke anerkendes af noget andet land i verden – heller ikke Armenien. Alligevel anses Artsakh som en uadskillig del af Armenien. Det lyder måske som et paradoks, men forklaringen er, at Armenien ikke vil fremstå som en aggressor, der var og er direkte involveret i konflikten om den tidligere autonome region Nagorno-Karabakh, som de jure stadig tilhører Aserbajdsjan. En rejse til Nagorno-Karabakh er derfor en rejse til et land, som officielt ikke findes. Men det har sin egen regering, sine egne ministerier og statslige institutioner, sit eget flag, og endda sine egne pengesedler og frimærker.

Vores første stop i Artsakh er Shushi. Byen, der har været omstridt længe, spiller en stor rolle i både armeniernes og aserbajdsjanernes bevidsthed. Før 1920 var begge befolkningsgrupper nogenlunde lige repræsenteret. Efter massakren på den armenske befolkning i 1920 og frem til 1992 havde byen en overvejende aserbajdsjansk befolkning. I dag er den 100% armensk.

 

Efter vi har set Shushi vandrer vi igennem Honut-kløften til Zontik-vandfaldet (6 km)

 

Fra Shushi er det ikke langt til Stepanakert. Artsakhs hovedstad er en overskuelig by med ca. 55.000 indbyggere. I byens centrum understreger de store regeringsbygninger landets krav om selvstændighed. Vi skal også lige besøge det lokale marked og to små, men interessante museer, der formidler landets historie set ud fra et armensk perspektiv.

Overnatning i Stepanakert.

Dag 7 Udflugt til Ağdam

Om formiddagen besøger vi en børnehave og en skole. Der arbejdes på at arrangere et møde med en politiker fra Artsakh for at høre mere om situationen i landet.

Herefter kører vi til Ağdam (Akna), der ligger i lavlandet tæt på grænsen til Aserbajdsjan. I 1989 havde byen 28.000 indbyggere. I dag en spøgelsesby. Da Ağdam blev indtaget af de armenske styrker i juli 1993, flygtede hele den aserbajdsjanske befolkning. Efterfølgende blev alle bygninger i byen ødelagt, så ingen kunne vende tilbage. Det er en meget stærk oplevelse at se en komplet by ligge i ruiner. Vi håber at få tilladelse til gå gennem byen.

Ellers besøger vi Tigranakert, en armensk ruinby fra det første århundrede f.v.t. – i armeniernes øjne det uomtvistelige bevis på, at Karabakh altid har været armensk.    

Vejen lægges forbi en landsby i nærheden for at se, hvordan de lokale beboere klarer sig, og hvad de producerer. 

Overnatning i Stepanakert.

Dag 8 Gandzasar, Sevan-søen, Jerevan

Fra Stepanakert kører vi nordpå for at besøge Gandzasar-klostret, der er sæde for den armenske ærkebiskop af Artsakh. Klostret fra første halvdel af 1200-tallet er en arkitektonisk perle. Katedralen er rigt udsmykket med reliefskulpturer.

Turen går videre igennem smukke naturområder, og grænsen til Armenien krydses i nærheden af landsbyen Sotk. Her findes Armeniens største guldmine. Der gøres et forsøg på at få lov at besøge minen. Vi forsætter langs Sevan-søen, der ligger i 1900 meters højde. Klimaet er barsk heroppe, men om sommeren er søen alligevel en populær feriedestination for armenierne. Vi ser Sevanavank klostret, der blev grundlagt af Mariam Bagratuni i 800-tallet. Mange trappetrin fører til toppen, men belønningen er en vidunderlig panoramaoversigt over søen. 

Overnatning i Jerevan.

Dag 9 Fridag i Jerevan

En afslappende dag i Armeniens smukke hovedstad. Der findes mange spændende museer og seværdigheder i Jerevan, f.eks. Paradsjanov Museum med sin omfattende samling af skurrile og fantasifulde værker skabt af den armenske multikunstner Sergej Paradsjanov (1924-1990), Matenadaran Museum for armenske Håndskrifter, Museum for Moderne Kunst, der giver et godt indblik i, hvad der rører sig inden for den armenske kunstscene, Det historiske Museum, eller Vernissage loppemarkedet i nærheden af Republikkens Plads. Kond, et gammelt kvarter midt i centrum, er også seværdig – især fordi det snart vil vige for byudviklingen.

Fælles afskedsmiddag på en god armensk restaurant.

Dag 10 Hjemrejse

 

Transfer til lufthavnen tidligt om morgenen. Ankomst til Københavns lufthavn midt på dagen.