Guidet tur til Danmarks største byudviklingsprojekt Vinge

Søren Smidt-Jensen, fagchef for miljø, teknik og erhverv i Frederikssund Kommune, fortæller om den bæredygtige by Vinge.
14. september 2017
Gratis

Tag med på guidet tur til Vinge

Vinge har ikke kun sit eget byskilt. Der er også sat skilte med de første gadenavne op. Vejnavnene knytter sig til Vinges vision om bæredygtighed. Vejnavnene fortolker visionen, der skal gøre Vinge til et unikt og inspirerende sted at bo og arbejde. 

Ikke kun infrastrukturen er ved at komme på plads. De første beboere har boet i Vinge i mere end et halvt år.

Vinge Centrum vil bl.a. indeholde en unik S-togsstation. Byen kommer til at rumme ikke kun boliger, men også erhvervsejendomme, detailhandel, skole, kulturcenter og børnehus. Desuden kommer også et seniorresort tæt på det planlagte lægehus og friplejehjem.

Vinge Centrum bliver anderledes end mange andre bycentre med et grønt hjerte og fire grønne byrum med plads til leg og sport. Der vil være grønne oaser med plads til picnic, grill og andre udendørs aktiviteter.

Fagchef Søren Smidt-Jensen vil give os et indblik i hele dette kæmpestore bæredygtige byudviklingsprojekt. Måske møder vi nogle af beboerne på den guidede tur, hvor vi bliver vist rundt i området og hører om hele ideen med denne nye og helt særlige by. Derefter går vi til en pavillon i området og får en forfriskning. Der er her mulighed for at få yderligere informationer og få besvaret sine spørgsmål.

Geografforbundets styrelse

 

Information

Tidspunkt: Torsdag den 14. sep. kl.17 – 18.30/19.00

Mødested: Okavangovej i Vinge, 3600 Frederikssund.

Du kan læse mere om Vinge her og her.

Du skal køre på Dalvejen, som er meget lang og snor sig i landskabet.

Du behøver ikke være medlem af Geografforbundet for at deltage i dette arrangement.

Deltagelse er gratis.

Tilmelding nødvendig her på hjemmesiden.

 

Tilmelding

Tilmeldingsfrist er udløbet.