Feltarbejde i Geografi - nogle overordnede betragtninger

Definitioner

Ved feltarbejde forstås typisk elevstyrede aktiviteter, ved ekskursion lærerstyrede aktiviteter. Groft sagt kan en ekskursion siges at være klasseundervisning i felten, hvor læreren eller dennes stedfortræder styrer begivenhederne, og eleverne primært absorberer gennem sanserne uden den store fysiske udfoldelse.

Ved felt forstås ikke blot en geografisk lokalitet lige fra skolen (f. eks. bygningerne indvendigt og udvendigt, lege- og sportspladserne) over dennes nærmeste gader til den nok så fjerne udenlandske lo­kalitet, men også forskellige sociale kontekster, eksempelvis skole, familie og vennekreds.

Hvorfor feltarbejde?

Geografi er et fag der kan bruges til noget. Geografi er noget man gør derude i virkeligheden. Derfor er inddragelse af ekskursioner og ikke mindst feltarbejde så centralt for syntesefaget geografi.

En anden god grund til at inddrage feltarbejde er at det stimulerer arbejdet på klassen, således at forberedelsesarbejdet og efterbehandlingen som oftest opleves som mere motiverende end så meget andet arbejde.

Forberedelsen af feltarbejdet

Centralt for dette arbejde er opstilling af arbejdshypoteser, som undersøgelsen kan bekræfte, modificere eller afkræfte. Det er naturligvis en udfordring for læreren at få eleverne til at opstille hypoteser. Men det siger sig selv, at hvis eleverne møder felten med sådanne forventninger, da er de meget mere motiverede for at gå i gang med undersøgelserne for at af- eller bekræfte deres forventninger (sammenligningsvis er det noget mere motiverende at følge med i resultaterne af fodboldkampe, hvis man har spillet på resultaterne end hvis man ikke har).

Alt udstyr, spørgeskemaer m.v. afprøves grundigt ved en simulering. For tiden er kostbar, når først man er ude i virkeligheden. Og når man står derude er der ikke tid til de store stofgennemgange i form af eksempelvis lærerforedrag. Tiden skal bruges til feltarbejde.

Al den nødvendige teori skal være på plads før feltarbejdets start, ligesom alt det administrative, således at eleverne er klar over hvad de skal lave, hvor de skal lave det, og hvornår de skal lave det, og således at de kan gå i gang på eget initiativ. Læreren skal kunne koncentrere sig om konsulentrollen.

Når det i det hele taget er muligt, skal læreren skaffe sig et grundigt kendskab til feltområdet ved selvsyn.

Selve feltarbejdet

- skal være let at udføre og ikke trættende. Udstyr og tekster skal være meget lette at forstå og benytte.

Det er særdeles vigtigt at markere overfor eleverne, at feltarbejde er arbejde og ikke en social foranstaltning - mere end anden undervisning er. Det vil ikke mindst sige, at der skal bestilles noget. Også under transport. Der kan hentes megen god geografi ud af iagttagelser fra bussen undervejs til felten. En passage af et landskab langs veje og jernbaner giver en glimrende mulighed for at tage en stikprøve af dette landskab. Så sluk for mobil og video og lav geografi.

Og nu det væsentlige: Eleverne skal selv sanse og selv sprogliggøre deres iagttagelser. Læreren skal ikke stå og beskrive og forklare. Læreren skal lade eleverne undersøge og sætte ord på det de ser. Gerne ud fra hjemmefra medbragte spørgsmål (herunder de omtalte arbejdshypoteser). Men selvfølgelig må læreren gerne hjælpe lidt til, eksempelvis med spørgsmål, men meget åbne sådanne, og spørgsmål til den virkelighed der omgiver eleverne og ikke så meget til eleverne selv. Her kan læreren passende forsøge at indflette nogle af de begreber, eleverne skal lære/træne ved aktiviteterne. Eksempler: "Hvorfor mon alle de gruspartikler ligger der?"; "Hvor mon vandet der skyller op på stranden bliver af?"; "Mon vi kan se flere tegn på globalisering i Netto end i Aldi?"; "På hvilken gade passerer der mon flest lastbiler?". Og for Guds skyld: Når eleverne gør sig umage for at iagttage seriøst skal man tage deres iagttagelser seriøst og ikke hele tiden komme med anvisninger på, hvad det egentlig er man skal lægge mærke til og komme frem til af konklusioner.

Men i al denne bogseriøsitet skal eleverne ikke snydes for at opleve feltens æstetik, dramatik, storhed, farlighed osv osv. Man lærer eksempelvis også om landskabsformer ved at tonse op og ned ad dem et kvarters tid.

Grundig dokumentation af feltarbejde er selvfølgelig essentiel. Eksempelvis tager man ikke bare billeder til højre og venstre. Man noterer dato, klokkeslæt, position (gerne v. hj. af GPS), kompasretning, emne og andre væsentlige data.

Efterbehandling af feltarbejdet og det færdige produkt

Idealet må være at destillere og bearbejde data i en sådan grad at slutproduktet også kan have en vis interesse og have en forståelig form, eksempelvis for kommende hold på skolen, for lærere, for forældre og bedsteforældre, for politikere, erhvervsfolk og fagforeningsfolk.

Præsentationsformen bør være tiltalende. Sådanne krav til formidlingen gør det nødvendigt for eleverne at sprogliggøre deres oplevelser, deres registreringer og deres databehandling.

Det bør være et krav til ethvert slutprodukt, at det umiddelbart kan forstås af ikke-producenter. Plancher skal kunne gennemgås af andre elever end dem der har lavet dem.

Resultatet af feltarbejdet sættes i relation til den geografiske teori man har arbejdet med på klassen/skal arbejde med på klassen.

Praktisk arbejde i Geografi

Feltarbejde og ekskursioner kan med stort udbytte gå hånd i hånd med det praktisk-eksperimentelle arbejde i faget på klassen/i faglokalet. Eksempelvis kan arbejde med vandløb i form af simulationer i strømbakker i forberedelsesfasen støtte elevernes hypoteseopstilling før feltarbejde ved vandløb og kyst - og med strømbakken kan bruges til at illustrere hvad man fandt ud af under feltarbejdet. Og temperaturfordelingen i en sø kan efterlignes ved at man laver en termoklin i et glas på klassen.

Hvor findes ideer til feltarbejde?

Det er som ovenfor nævnt essentielt at læreren selv forbereder sig i feltområdet og der afprøver de aktiviteter eleverne ønskes udsat for. Noget tilsvarende gælder øvrigt praktisk-eksperimentelt arbejde. Desværre generer folk sig ikke for at udgive tykke bøger med forslag til alskens praktisk arbejde uden at disse aktiviteter er afprøvet ordentlig i praksis, og uden at der er angivet detaljerede anvisninger på, hvad man skal gøre for at få aktiviteten til at lykkes. Bare et par eksempler: Der står "sand" i en vejledning. Læreren bruger sand, hvor kornene er runde - men forsøget virker kun med kantede sandskorn.  Det stod der ikke noget om. Der står "jord" i vejledningen. Forsøget går i kage, fordi der skulle have stået "råjord". Så der er desværre ingen vej udenom selv at gå i gang med en grundig afprøvning af alt det praktiske arbejde i geografi.

En uudtømmelig kilde til fine praktiske aktiviteter i geografi er for øvrigt lærebogssystemer i biologi og fysik/kemi - for når geografilæreren afvikler det samme forsøg som en fysik/kemilærer eksempelvis, kommer der pludselig geografi ud af aktiviteten.

Tilbage