Klimatopmødet og undervisningen i geografi

Fagudvalget tager med denne klumme fat på det nye år i Geografisk Orientering. Det fælles fokus for det kommende års klummer er "aktuelle emner" i relation til geografifaget og i særlig grad "aktuelle emner" i relation til undervisningen i geografi. Det er oplagt at lægge ud med nogle perspektiver på hvilke muligheder det internationale klimatopmøde, der afholdes sidst på året i København, afføder. Det er også oplagt at forholde sig til, hvorfor klimaforandringer måske netop i øjeblikket vil optage elever i særlig grad, og hvordan denne eventuelle opmærksomhed kan udnyttes i undervisningssammenhæng. Indledningsvist er det dog væsentligt at gøre sig nogle overvejelser om, hvorfor klimadebatten i det hele taget er relevant at inddrage i geografiundervisningen.

I det forgangne års klummer, har Fagudvalget bestræbt sig på at præsentere geografifagets egenskaber, kendertegn og særpræg på forskellige niveauer i uddannelsessektoren. Nogle af de kendetegn, der er blevet fremhævet, er fagets bidrag til elevernes omverdensforståelse, dets "interdisciplinaritet" og i særlig grad fagets unikhed i den forstand, at det favner over såvel naturvidenskabelige - som samfundsvidenskabelige problemstillinger, og i øvrigt gerne samspillet mellem disse områder. Selvom der i gymnasiet i de senere år er sket en drejning af faget over mod den naturvidenskabelige fløj, er det stadig kendetegnende, at faget over hele linjen, at der arbejdes med problemstillinger, der har berøringsflader i begge lejre. Fagudvalget har også fremhævet det særlige dannelsespotentiale, der netop ligger her i, et dannelsespotentiale, som handler om, at vi gerne vil uddanne fremtidige generationer til at tage nuanceret og kritisk stilling til den omgivende verden. Det gælder sig både, når de forholder sig til deres lokale omverden, og når perspektivet spredes ud på et globalt plan.

Det er i særdeleshed væsentligt at arbejde med klimaforandringer i geografiundervisningen, fordi klimaforandringer rummer en række af de elementer, der oplagt hører ind under geografifaget, og fordi disse elementer netop har rod i begge lejre. På den naturvidenskabelige fløj tænkes der mere konkret på de forhold, der knytter sig til solens indstråling, jordens arbsorbtion og refleksion, forskellige drivhusgasser, feedbackmekanismer, ændringer i Jordens banegeometri etc. Blandt de samfundsvidenskabelige aspekter, kan nævnes overvejelser, der knytter sig til de økonomiske forhold vedrørende klimaforandringer, eksempelvis muligheden for at trække mere på alternative energiformer eller nogle af de samfundsmæssige konsekvenser, der kan opstå i kølvandet på klimaforandringer. Det er ligeledes oplagt at perspektivere emnet til problematikker, der knytter sig til befolkningstilvækst og overvejelser, der handler om forbrug og forskelle på forbrug rundt omkring i verden, og dermed bevæger vi os også ind på det politiske område, som i høj grad er med til at præge klimadebatten i dag. Emnet lægger således fint op til den stillingtagen som vi var inde på ovenfor, eller som vi ofte kalder det i skolesammenhæng, et dannelsespotentiale, der hjælper med til, at eleverne med tiden trænes til at blive aktive stillingstagende samfundsborgere, vel at mærke, hvis læreren underviser i emnet på en måde, der giver plads til, at eleverne kan tage stilling eller på en måde, hvor læreren i det mindste præsenterer forskellige vinkler på problematikken.

Nu er der givetvis et godt stykke vej fra, at læreren præsenterer en række vinkler på problematikken, til at eleverne får det forkromede overblik over klimadebatten og bliver i stand til at tage stilling til klimaproblematikken. Emnets kompleksitet er næppe heller til at afdække i løbet af de få timer, som faget har fået tildelt i folkeskolen eller i gymnasieskolen. Emnet spreder sig dog naturligt ud over andre af de fag, der undervises i både i folkeskolens udskolingsklasser og i gymnasiet. Det er derfor oplagt, at læreren overvejer og i samarbejde med lærere, der underviser i andre fag, diskuterer hvilke muligheder, der er for at etablere et funktionelt tværfagligt samarbejde med andre fagområder.

Vi skal heller ikke negligere emnets kompleksitet, og at emnet sandsynligvis forekommer mange elever noget abstrakt. Til gengæld kan den massive opmærksomhed på emnet, her tænkes både på den solide dækning af debatten i diverse aviser, TV-debatter, dokumentarprogrammer og eventuelt også på nogle af de fiktionsfilm, der tager hul på debatten, hjælpe med til at øge interessen for emnet og evt. give et spændende afsæt for den videre behandling af problematikken. Al den mediebevågenhed må gøre lærerens argumentation for, hvorfor emnet er relevant, lettere at gå til og mediebevågenheden burde også være en hjælp i forhold til at nedbryde den parallelverden, der for nogle elever eksisterer mellem det, der foregår i skolen og det, der sker i verden udenfor, altså det vi kan kalde for "den rigtige verden".  

Desuden er det oplagt, at læreren trækker på nogle af de mange undervisningstilbud, der eksisterer rundt omkring i landet i tilknytning til klimadebatten. At inddrage forskellige undervisningstilbud uden for skolen er ikke noget nyt, og lærere er, som Fagudvalget ser det, uddannede til at trække på de mange tilbud, der findes. Det der er særligt for øjeblikket, er den brede vifte af tilbud, som fokuserer på klimaundervisning. Det skyldes dels, at vi i stigende grad er blevet opmærksomme på de udfordringer, der på sigt kan dukke op i forbindelse med, at klimaet forandrer sig. Det skyldes naturligvis også, at Danmark er vært for det kommende klimatopmøde. På hjemmesiden www.klimaundervisning.dk kan man finde en oversigt over nogle af de mange undervisningsmaterialer, der omhandler emnet. Hjemmesiden indeholder også en oversigt over konferencer og forskellige undervisningstilbud til lærere, der har behov for en opdatering på området. På Danmarks undervisningsportal, www.emu.dk, er der en hel del muligheder for at hente ideer til, hvordan man konkret kan skrue sin undervisning sammen. Det gælder sig både forskellige klassetrin i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser. For at nævne et tilfældigt men konkret eksempel på et initiativ, der sætter fokus på klimadebatten, skød www.klimaundervisning.dk i samarbejde med Experimentarium sidst i november en konkurrence i gang, der gik ud på at gætte tidspunktet for, hvornår en 1 m³ stor isklump ville smelte. Vi nævner blot eksemplet her, fordi det evt. kan sætte nogle ideer i gang til, hvordan man kan få eleverne til at engagere sig i klimadebatten.

At kombinere den daglige undervisning med et udvalg af disse tilbud, det gælder sig deciderede undervisningstilbud i uformelle læringsmiljøer, og det gælder sig de forskellige undervisningsmaterialer, som den senere tid er kommet på markedet, er netop en måde at imødegå det statiske billede af emnet, som et hvert aldrende undervisningsmateriale nødvendigvis ikke kan tage højde for, fordi det er skrevet i en anden tid, i en kontekst af et samfund, der fokuserede på andre elementer af et emne. I den forbindelse ligger det snublende nært lige at runde den artikel, der for nylig blev bragt i Politiken og som omhandlede fejl i en geografibog, der i stor stil bliver anvendt i gymnasieskolen. I artiklen blev bogen og kapitlets forfattere kritiseret for nogle faktuelle fejl i forhold til en grafisk fremstilling og i forhold til at præsentere emnet klimaforandringer med en "forkert" vinkling. Kritikerne mente bl.a. at klimadebatten blev fremstillet for ensidigt med et fokus på, at der lå naturlige kræfter til grund for eventuelle klimavariationer. Det ligger Fagudvalget på sinde at fremhæve, at enhver lærer naturligvis anvender undervisningsmaterialer i en sammenhæng og i en kombination med andre materialer. Et undervisningsmateriales kvalitet afhænger i høj grad af HVORDAN materialet anvendes, og i den forbindelse er der altså et bredt udvalg af undervisningstilbud, der både kan være med til at skærpe elevernes interesser, fordi tilbuddene måske gør undervisningen mere nærværende, men også fordi undervisningens kvalitet kan blive højnet.

God fornøjelse med klimaundervisningen.

Ditte Marie Pagaard, Fagudvalget

Tilbage