Geografi på Københavns Universitet

I 2008 har Fagudvalget bragt en serie klummer, der beskriver geografi
som fag på alle uddannelsesniveauer i Danmark. Formålet har været at tage pulsen på faget, som inspiration til undervisere og andre med interesse for geografi.

Denne klumme fortæller om geografi som universitetsfag, med udgangspunkt i uddannelsen på Københavns Universitet, og dermed afsluttes serien.

I dag findes geografi som universitetsfag på Københavns Universitet,
RUC og Ålborg Universitet. På Københavns Universitet har optaget af nye studerende ligget på 60-70 studerende pr. år de seneste 5 år, efter et fald fra ca. 100 som optagelsestallet tidligere lå på. Faldet skyldes dels den generelle tendens med vigende søgning til de naturvidenskabelige uddannelser samt de mindre årgange. De nye studerende har typisk været 1-2 år ude i verden før de starter på Geografi, og har der fået vakt interessen for faget.

Udover denne gruppe af studiestartere, starter der en håndfuld færdiguddannede som ønsker at opnå undervisningskompetence i gymnasiet. Der er frit optag på uddannelsen for alle, der opfylder
det generelle adgangskrav for at kunne læse på de aturvidenskabelige
fag - ABB niveau i matematik- fysik-kemi. Der er stor opmærksomhed
på den potentielt meget negative indflydelse dette krav vil få på studenteroptaget. I teorien kunne årgang 2008 have givet den første indikation, men på grund af den nævnte forsinkelse de studerende har efter gymnasiet før studiestart, forventer vi først at se en effekt de
næste par år.

Uddannelsen består af en 3-årig bachelor-uddannelse, der rummer 2 års obligatoriske kurser. Disse kurser giver en introduktion til fagets bredde indenfor såvel naturgeografi som kulturgeografi, giver mulighed
for en faglig toning samt introducerer de studerende til en række redskabsfag og feltteknik. Derudover skal de studerende følge et års valgfrie kurser, heraf et halv års obligatorisk tilvalg udenfor faget, hvilket gælder for alle uddannelser på Naturvidenskab.

Indenfor både natur- og kulturgeografi er feltarbejde og empirisk dataindsamling centrale elementer i uddannelsen. Derudover følger alle studerende et introduktionsforløb i GIS, som udgør et vigtigt geoinformatikværktøj indenfor de fleste af uddannelsens retninger.

Overbygningen på bacheloruddannelsen består af en 2-årig kandidatuddannelse, der afsluttes med et halvårs speciale, der under
særlige omstændigheder kan forlænges til et års varighed. De studerende fordeler sig med ca. 2/3, der følger en kulturgeografisk
linje og 1/3 der vælger en naturgeografisk linje.

Geografisk Institut fusionerede i januar 2006 med Geologisk Institut, og hedder i dag Institut for Geografi og Geologi (IGG): Der er ingen aktuelle planer om at fusionere de to uddannelser, der fortsætter med seperate studieordninger og studieledere.

De sidste par år er det min fornemmelse, at det går særdeles godt for nye kandidater. Det skyldes dels, at jobmarkedet som bekendt har været rigtig gunstig for unge akademikere og geografers brede kompetencer, som gør dem attraktive i mange sammenhænge. Uden for forskningsverdenen finder geografer traditionelt ansættelse indenfor
rådgivningsbranchen (COWI, Hedeselskabet), hos myndigheder (kommuner, ministerier), arbejdsmarkedsorganistationer (fagforeninger, brancheforeninger, analyseinstitutter) og gymnasiet.

Uddannelsessektoren har udgjort en relativ lille aftager de seneste år, men med de store årgange der snart skal pensioneres kan gymnasiet igen blive en vigtig aftager. Det afhænger selvfølgelig meget af fagets fremtid på gymnasiet, som mildt sagt ser noget uafklaret ud pt.

Søren Bech Pilgaard Kristensen,
Lektor på Institut for Geografi og
Geologi, Københavns Universitet

Tilbage