|
||||
|
|
||||
ForsidenNyhederKurser og ekskursionerKursusprogramRegionale arrangementerGeografweekenderGEOkurserHandelsbetingelserGeografisk OrienteringFra fagudvalgetBilledgalleriAktiviteterBliv medlemOm GeografforbundetGeografforlaget A/S |
Fakta om dette arrangement
Fra: 10. februar 2011 Beløb til betaling: 8.011,00 Tilmeldingsfrist: 25. august 2010 Patagonien vinterferie 2011PATAGONIEN Med verdens sydligste by og Andesbjergenes begyndelse. 10.- 25.februar 2011, hvor der er sommer på den sydlige halvkugle. Seneste opdatering den 7. august er: At der er ledige pladser, vi arbejder på at undersøge om vi kan gennemføre turen med det nuværende deltagerantal. Derfor kan du endnu nå at tilmelde dig, selvom den oprindelige tilmeldingsfrist er overskredet. Ny tilmeldingsfrist 24. august 2010. Studierejsen er af relevans for blandt andet folk med geografi, biologi, historie, samfundsfag og spansk som fagområde. De sydligste Sydamerika har en natur, en historie og nogle samfund, som er enestående og ukendt for langt de fleste. Naturen er rig og byder på store variationer: Sletteområder med guanacoer og ñanduer; kystområder med pingviner, søløver og søelefanter; bjerge med enestående fugleliv. Historisk har regionen været forpost i forhold til besejling af Kap Horn og til ekspansion af landbrug og dyrehold mod syd. I den forbindelse er der sket en organiseret udryddelse af den oprindelige befolkning helt op i det 20. århundrede. Et besøg i de sydligste områder af Sydamerika Chile og Argentina inkluderer desuden to af Sydamerikas mest spændende metropoler, Santiago del Chile og Buenos Aires.
Dag1. Afgang fra København. Afgang med eftermiddagsfly fra København.
Dag 2. Ankomst til Santiago de Chile. Efter indkvartering på hotel får vi på en eftermiddagstur (3 timer) muligheden for at se nogle af de centrale holdepunkter i byen, inklusive parlamentet, markedspladsen, centrum, og Santa Lucia Hill med udsigt over byen.
Dag 3. Valparaiso og Viña del Mar. Efter morgenmad kører vi fra Santiago til den berømte havneby Valparaiso, som er udgangspunkt for både gods- og persontransporten i Stillehavsområdet. Undervejs passeres flere af de landbrugsområder som har bragt chilenske frugt- og grønsager samt chilensk vin på verdenskortet.
Dag 4. Maipo Wine Valley. Efter morgenmad bliver vi transporteret til Maipo-dalen og besøger en af de vingårde - Concha y Toro – som har bragt Chile international berømmelse blandt vinkendere. Udover besøget i vingården og på produktionsanlægget er der desuden mulighed for vinsmagning. Retur til Santiago med fri eftermiddag og aften.
Dag 5. Rejse fra Santiago til Punta Arenas. Transport til lufthavnen og flyvning til Punta Arenas, den sydligste by i Chile. Efter indkvartering får vi en rundvisning i byen og omegn, som blandt andet omfatter besøg til pingvinkolonien ved Seno Otway eller Isla Magdalena. Indtil åbningen af Panamakanalen i 1914, var Punta Arenas et centrum for skibsfarten mellem Stillehavet og Atlanterhavet, hvilket både præger byen og landskaberne i hele området.
Dag 6. Puerto Natales. Efter morgenmad kører vi til Puerto Natales, havneby og centrum for turisme i regionen, blandt andet krydstogter til Antarktis. Efter indkvartering besøger vi den berømte kæmpedovendyrgrotte og nationalparken til minde om den oprindelige befolkning. Resten af dagen på egen hånd i Puerto Natales.
Dag 7. Torres del Paine nationalparken. Vi kører til den spektakulære nationalpark Torres del Paine (De blå tårne) med Torre Sur, der rejser sig 2.900m op over havets overflade, Torre Central med 2.850m og Torre Norte med 2.600m i højden. De næste 2 nætter soves i telt under Patagoniens stjerner og blandt dramatiske granitbjerge. Fra campingpladsen tages på dags-trek ud i naturen for at se dette majestætiske og fantastiske natursceneri og parkens mangeartede flora og fauna. Granittårnene Paine rejser sig pludseligt og dramatisk fra den flade, tørre og vindblæste patagonske steppe. På trods af de næsten konstante vinde er dette et af de bedste trekking-områder i Chile med uforlignelige bjerge, glinsende søer, vandfald, gletsjere og et mageløst dyreliv, som blandt andet omfatter den lokale lama-art guanacoen, de majestætiske kondorer, flokke af flamingoer og store patagonske harer.
Dag 9-10. El Calafate i Argentina. Efter nogle uforglemmelige dage kører vi med bus til El Calafate i Argentina gennem et fantastisk landskab som udgør den sydlige del af Los glaciares Nationalpark. I løbet af disse to dage besøger vi Petito Moreno gletcheren samt Monte Fitzroy og El Chalten, som er verdenskendte som udgangspunkt for trekkingture. Landskaberne byder bl. a. på 47 store gletchere, som udgår fra det tredjestørste isdække i verden (efter Antarktis og indlandsisen på Grønland).
Dag 11. Ushuaia med sejlads på Beagle kanalen. Efter morgenmaden flyver vi til Ushuaia, den sydligst beliggende by i verden. Det er hovedstaden for Argentinas sydligste provinser, herunder Tierra del Fuego, og beliggende ved Beagle Kanalen som har fået navn efter Darwins skib. En tur til søs i området giver mulighed for at se det landskab, hvor den oprindelige befolknings bål var med til at navngive området Tierra del Fuego, og samtidig det dyrelivet som var baggrunden for deres eksistens, såsom søløver, pelssæler, pingviner, albatrosser og skarver.
Dag 12. Flyvning til Buenos Aires. Ud over at Ushuaia er den sydligst beliggende by i verden er det samtidig toldfri zone, så efter morgenmaden kan formiddagen bruges til indkøb og bytur i øvrigt. Midt på dagen flyves til Buenos Aires. En 3-timers bustur rundt i byen giver et indtryk af den spændende by.
Dag 13. Buenos Aires og omegn. Efter morgenmaden er dagen klar til oplevelser på egen hånd. Byen har rige mulighed for oplevelser af både kulturel og naturmæssig art, og vi har udarbejdet en række turforslag, blandt andet til kvarterer i byen hvor Tango til gadeorkestre udfordrer de forbipasserende, til kirkegården hvor Evitas grav besøges af mange hver eneste dag, en tur til de lokale badestrande er også en mulighed. Og bare slentreture i den indre by er en oplevelse i sig selv. Og er man ikke vegetar vil et besøg på en af de mange restauranter hvor der tilbydes argentinske oksebøffer møre som smør og et godt glas argentinsk vin være et oplagt mål!
Dag 14. Tur til Montevideo (Tilbud). For dem der ønsker at fortsætte aktiviteterne i Buenos Aires er det selvsagt en mulighed, for der er stadig mange ting at opleve. Men for dem der er interesseret tilbyder vi, efter morgenmaden, en tur med hurtigfærge til Montevideo, Uruguays hovedstad. Sejlturen varer et par timer, og giver mulighed for en god dag i den spændende by, som er meget forskellig fra de to andre hovedstæder. Vi returnerer med hurtigbåden til aftenstide.
Dag 15. Hjemrejse fra Buenos Aires. Efter morgenmaden er der mulighed for endnu en tur i byen inden vi om eftermiddagen transporteres til lufthavnen for at flyve tilbage til København.
Dag 16. Ankomst København. Ankomst København, hvor vi ankommer tidligt om formiddagen.
Tilmelding: Tilmelding snarest muligt på www.geografforbundet.dk ved indbetaling af depositum på 8.011 kr. senest den 24/8.
Kipling Travel skal have pas informationer til fly booking samtidig eller umiddelbart efter. Pas informationer sendes til Kipling Travel / Ulrik Christensen uc@kiplingtravel.dk Åbrinken 14, 3600 Frederikssund, telefon 47 16 12 20
Da der højsæson og der samtidig er begrænset plads på indenrigsflyene i Chile og Argentina har vi været nødsaget til at have en yderst kort tilmeldingsfrist og et højt depositum. Hvis ikke vi gjorde dette vil prisen stige uforholdsmæssig.
Pris: Vi arbejder løbende på at indhente seneste 2011-priser og -afgange. Prisen forventes at ligge på 29.480 kr. Tillæg for enkeltværelse 4.290 kr.
Prisen er beregnet på baggrund af et deltagerantal på 20, med tilmeldingsfrist den 18 juni.
I rejsens pris er indeholdt: - Flyving med Air France på økonomiklasse Kbh-Paris-Santiago//Buenos Aires-Paris-Kbh (mad og drikke på de lange stræk) - Lokalfly Santiago-Punta Arenas//El Calafate-Ushuaia-Buenos Aires på økonomiklasse med Sky Airways, Lan Chile og Aerolineas Argentinas - Alle overnatninger på turistklasse hoteller, refugie og lodge med morgenmad - Alle transfers og transporter - Alle nævnte udflugter og entreer - Engelsktalende lokalguides - Garantifond og ansvarsrisiko
På denne rejse samarbejder vi med Kipling Travel, som anbefaler at deltagerne bliver rådet til at selv at tage en sygdoms/afbestillingsforsikring.
Faglig leder: Rasmus Ole Rasmussen, som er seniorforsker ved Nordisk Ministerråds forskningsinstitut Nordregio. Rasmus har tidligere været faglig leder på en af geografforbundet ekskursioner. Rasmus har forsket i de kolde områders natur, kultur og økonomi, blandt andet indenfor kultur- og naturgeografi samt ressourcegeologi og sociologi. Specielt spørgsmålet om de oprindelige folk i såvel Arktis/Subarktis som Antarkis/Subantarktis har været centrale emner. I den forbindelse er komparative studier mellem udviklingsbetingelser og udviklingsperspektiver for den oprindelige befolkning på den nordlige halvkugles nordområder og den sydlige halvkugles sydområder særdeles relevante. Og ud over indføring i natur- og kulturgeografi for de regioner vi gennemrejsers vil han, hvor det er muligt at finde tid i det tætte program, fremlægge resultater af forskningen indenfor emner såsom ressourceudvikling og ressourcekonflikter, geopolitik, og oprindelige folks rettigheder og interesser.
Turansvarlig leder: Peter Aaen (medlem af Geografforbundets styrelse), peter.aaen@mail.dk/98341434.
Blandt deltagerne vil der på denne tur være spansktalende deltager.
Vi forbeholder os ret til mindre program- og prisændringer.
|
Geografforbundets Sekretariat |
||
| Webmaster | Kontakt | Print |
||||