Geografisk Orientering 5/2020

Geografiens gennembrud

I denne udgave af Geografisk Orientering nørder vi geografien udover det sædvanlige. Temanummeret er dedikeret til en fælles fejring af de største videnskabelige gennembrud inden for de mange forskelligartede grene af geografien.

Flere af os har sikkert oplevet bemærkninger så som: Er du geograf? Kan du så nævne alle lande og hovedstæder i verden? Eller: Geografi – er det ikke noget med at sidde og kigge på kort? For mange ikke-geografer er geografi noget man forbinder med madpapir og tunge støvede atlas – og selvom vi som geografer godt ved, at geografi er meget mere end det, så kommer vi alligevel ofte til kort, når vi skal forklare hvad geografi i virkeligheden er. Udfordringen ligger i, at geografi er et så bredt favnende fag. Det er en paraply af videnskabelige retninger, der strækker sig fra undersøgelser af jordbundsforhold i landområder til socialpolitiske dynamikker i storbyer. Nogle geografer sidder og kigger på satellitbilleder hele dagen, andre undersøger værdikæder af tøj og elektronik, og nogle rejser rundt i Sibirien og graver i permafrosten.

For bedre at forstå geografiens mangfoldighed har vi spurgt en række af de meste prominente geografi-videnskabsfolk, hvad der i deres øjne er de største videnskabelige gennembrud inden for deres respektive faggrene. Det er der kommet mange interessante bud på.

Professor i kystmorfologi, Troels Aagaard, skriver eksempelvis om tre australske surfere, der ændrede vores forståelse af, hvordan kystområder ændrer sig i forhold til vind og vejr, mens professor i social og kulturel geografi, Kirsten Simonsen, beskriver udviklingen af teoretiske begreber inden for rum og stedslighed. Andre artikler handler om samspillet mellem landskabsforståelse og fødevaresikkerhed (adjunkt Laura V. Rasmussen), digitalisering af kort og rumlige data (professor Lasse Møller-Jensen), istidernes betydning for landskabsdannelsen (professor emeritus Johannes Krüger), levende organismers rolle for jordbundsdannelse (postdoc Jeppe Å. Kristensen), landbrugsudvikling og globale værdikæde-studier (professor Niels Fold), opfindelsen af kronometeret (lektor Thomas Theis Nielsen), årsagssammenhænge bag globale ændringer i landskabet (professor Ole Mertz), vidensøkonomiens betydning for moderne byudvikling (professor Lars Winther), udviklingen inden for politisk geografi (tidligere lektor Sten Engelstoft) og den rumlige fordeling af arbejdskraft (lektor Høgni Kalsø Hansen). Således når vi vidt omkring i geografien, og selvom vi langt fra får udtømt hele faget, så håber vi at kunne give en alsidig rundtur.

Dette temanummer forsøger således at klæde os på til næste samtale ved middagsbordet, når snakken igen falder på hvad geografi egentlig er.

Rigtig god læselyst!

Redaktionen

Du skal være logget ind for at læse bladet.
Ikke medlem? Bliv medlem