Faget geografi har efter indgangen til Millenium atter været i politikernes fokus, og faget har fået nye opgaver i såvel folkeskole som gymnasium og hf.

I folkeskolen er faget blevet et selvstændigt prøvefag, og i gymnasiet er faget omlagt til naturgeografi og i hf indgår det i naturfaggruppen. Tiden vil forandring, og der tales om forandringsparathed. Virkeligheden er, at Geografi altid har været i forandring. Ser man alene på udviklingen op gennem 1990'erne, er nye redskaber blevet udviklet f.eks. ”Remote Sensing” og ”GIS”, og såvel kultur- som naturgeografiske discipliner har fået en øget betydning som forskning og vidensområder for samfundet, tænk bare på områder som f.eks. energi, teknologi, interkulturel kompetence, geologi, glaciologi, hydrologi og ikke mindst klimatologi mv.

Geografiske discipliner spiller en stadig større rolle i samfundsdebatten, og artiklerne i dette nummer af GO skal give et her og nu signalement af et fag, som er et verdensfag, fordi geografien gør os i stand til at forstå vores natur- og menneskeskabte verden.