Redaktionens forord

I de senere år har Vadehavet i Danmark fået en mere markant plads på landkortet – ikke blot i bevidstheden hos den danske befolkning, men også internationalt, efter at området blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Vadehavsregionen er desuden destination for dette års Geografweekend, som præsenteres i dette blad. Områdets fysiske omfang og plads på landkortet er dog konstant i forandring, og med den store interesse i Vadehavsregionen følger naturligt en øget interesse i beskyttelse af området. Beskyttelse af natur forstås ofte som beskyttelse mod menneskelig aktivitet, men i Vadehavets tilfælde har mennesket påvirket landskabet markant i mange hundrede år og sat sit tydelige præg på den nutidige tilstand. Således har regionen historisk understøttet en stor befolkning, og med dyrehold græssende på engene ud mod havet samlede befolkningen sig i Ribe som Nordens første markante handelsby.

I dette nummer af Geografisk Orientering sætter vi fokus på, hvad der både historisk og nu påvirker natur- og kulturlandskabet i Vadehavsregionen.
I bladets første artikel tager naturvejleder fra Fanø Kommune og bestyrelsesmedlem i Nationalpark Vadehavet Marco Brodde os ud til kanten af Vadehavet og fylder os med sanseindtryk, imens vi introduceres
til områdets kraftfulde natur og rige historie. Udviklingskonsulent hos Nationalpark Vadehavet, Anne Husum Marboe følger op med to artikler, hvoraf den første sætter fokus på det unikke samarbejde imellem Danmark,
Tyskland og Holland for at beskytte det transnationale vadehavsområde. I den følgende artikel bevæger vi os videre i historien og har fokus på branding- værdien for både turisme og den lokale interesse af Vadehavets udpegning som UNESCO-verdensarv. I samme boldgade vender Marco Brodde tilbage i den fjerde artikel, men med fokus på Nationalpark Vadehavet: Hvilken betydning har kategoriseringen af området som nationalpark?

I bladets femte artikel bevæger vi os landværts, når Morten Søvsø, overinspektør for arkæologi hos Sydvestjyske Museer, tager os tilbage i tiden til Ribes etablering og med udgangspunkt i arkæologiske fund giver os indblik i datidens handelsby og den tidligste introduktion af kristendommen. Efterfølgende bringes vi mod havet på ny, da ornitolog Tim Hesselballe Hansen fortæller om det unikke fulgeliv på Mandø, som man som ”hitjæger” kan være på udkig efter. I den følgende artikel holder professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Thorbjørn Joest Andersen os i ø-landskabet, hvor han gennemgår kampen imellem havspejlsstigninger, erosion og sedimenttilførsel og dermed udsigten for øernes overlevelse. I den afsluttende temaartikel fortæller lektor og underviser i naturgeografi ved Rybners gymnasium, Niels Christian Nielsen ud fra egne erfaringer om Fanø som destination for en gymnasieekskursion. 

Rigtig god læselyst fra hele redaktionen og velkommen til Vadehavet & Riget i Marsken!