Hvad er jord egentlig? Og hvem interesserer sig for jord – udover den traditionelle jordbundsgeograf? Det er der mange der gør! Jord er omdrejningspunkt, når det drejer sig om moderne arkitektur, om bedre ressourceudnyttelse i byggeriet, om forudsætningen for liv i jorden, og om skov der optager kvælstof. Jord er omdrejningspunkt for befolkningsgrupper, der er afhængige af jorden til egenproduktion og generelt afgørende for verdens fødevareproduktion.

Vi skal langt omkring. Derfor bliver vi hjulpet på vej af Søren Munch Kristiansen fra Institut for Geoscience, AU, der spørger: Hva’ dælen er jord? Og introducerer os til nogle af jordbundens fascinerende egenskaber. For at forstå nogle af disse egenskaber må der gås systematisk til værks. Lars Krogh, Thomas Balstrøm og Jeppe Aagaard Kristensen fra Institut for Geoscience, KU, gør os klogere på metoden til at klassificere jordbundens lag og egenskaber i et fælles sprog. Kortlægning af jordbundens egenskaber giver viden til mange formål og giver et godt grundlag for at træffe beslutninger for både landmænd og politikere. Anders Bjørn Møller og Mogens H. Greve fra Institut for Agro økologi, AU, fortæller om de mange gode grunde til at kortlægge jordbunden, og om hvordan det kan lade sig gøre.

En af de mange gode grunde til at kortlægge jordbundens egenskaber er, at vi kan udnytte vores ressourcer bedre. Og det kan vi ikke mindst ved at udnytte overskudsjord og bruge ler i byggerierne. Ida Marie Gieysztor Bertelsen, som er postdoc ved DTU Sustain, fortæller om lerjordens potentiale i en kontekst af bæredygtigt byggeri, hvorefter arkitekt, Maria Hellesøe Mikkelsen, følger op, og beskriver lerjordens arkitektoniske potentiale og egenskaber.

En anden god grund til at kortlægge jordbunden er i forbindelse med forvaltning af landbrugsjord som, selvom den er essentiel for landbrugsproduktion, bliver en mere og mere knap ressource. Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU hjælper os med fakta i kampen om arealerne til dyrkning. Om jorden er dyrkbar eller ej, er essentielt for befolkningsgrupper i bl.a. Sahel-området i Afrika, som er afhængige af egen produktion, men ligeledes oplever en kamp om de dyrkbare arealer grundet befolkningsvækst og ørkenspredning.

Vi skal selvfølgelig også nå en tur i felten, hvor studerende Marie Louise Dornonville de la Cour Bergmann har undersøgt jordbundens betydning i CO2 -regnskabet.

Og sidst men ikke mindst er jordbunden jo ikke helt livløs. Jordbunden vrimler med liv i mange størrelser. Flemming Ekelund og Signe Lett fra Biologisk Institut på KU fortæller om jordens organismer og deres økologiske betydning.

Rigtig god læselyst.

På vegne af hele redaktionen.

Temaer

- Jorden, jordbunden - og alt det andet
- Jordbundsklassifikation – nogle af udfordringerne og hvor skal vi hen?
- Kortlægning af jorden – hvorfor og hvordan?
- Fra bunker af overskudsjord til bæredygtige byggemateriale
- Bygget af lerjord
- Landbrugsjord - en endnu mere knap ressource
- Jordbund; universel og etnisk pedologi. Et eksempel fra Sahel i Vestafrika
- Jord i hovedet: Jordbundens betydning i CO2 -regnskabet
- Organismerne i jorden og deres økologiske betydning.