Også i år holder vi Geografweekenden uden for landets grænser. Hvor vi sidste år besøgte Sydslesvig, går turen i år til Skåne. Skåne har, ligesom Sydslesvig, tilhørt Danmark, så derfor er det naturligt, at vi også i dette nummer inddrager historiske forhold.

Geologisk set er landskabet præget af både grundfjeld og istidslandskaber – og her rækker historien mere end 1 mia. år tilbage i tiden. Jens Konnerup-Madsen beskriver, hvordan det baltiske skjold er svejset sammen af en række tektoniske plader, og hvordan dette kompleks siden hen er rumsteret rundt og gennemskåret af horste og gravsænkninger, med nogen vulkanisme til følge. I Peter Astrup Madsens artikel om kvartærgeologi afglattes og dækkes undergrunden af istidsaflejringer. Da processerne i sådan et forløb på mange måder er sammenlignelige med danske forhold, lærer du i denne artikel også en del om kronologien i det danske istidslandskab.

Den fysiske geografi er på mange måder bestemmende for menneskers udnyttelse af landskabet – oprindeligt især i forbindelse med landbrugsudnyttelse, men i dag mere i relation til det urbane miljø, med kommunikation og samfærdsel på tværs af regioner og landegrænser. Alene i kraft af sin høje alder har Nils Lewan fra Lunds Universitet, forfatteren til Skånes kulturlandskab, selv været vidne til rigtig mange af disse omstillinger.

De store historiske linjer trækkes op af Helle Askgaard - fra dengang de mere tæt befolkede dele af Sverige tilhørte Danmark. Ikke mindst tabet af Skåne var et hårdt slag for dansk selvforståelse. Pludselig var København blevet et udkantsområde, noget der først for nyligt er blevet repareret på med den faste Øresundsforbindelse. Set med en geografs øjne må vi i dag nok indrømme, at Skåne naturligt hører med til det svenske område. Dette til trods for, at mange skåninger fortsat føler stærkt for dansk mentalitet. Vi ved derfor, at vi vil blive taget godt imod, når vi midt i september sætter kursen mod Söderåsen. Dette område har siden 2001 været udlagt som Nationalpark – noget du kan læse mere om i den sidste af dette nummers 5 temaartikler – og så på svensk.