I Danmark fylder ordet ghetto mere og mere både i medierne, i de politiske dagsordner og i daglig tale. Ofte hører vi om parallelsamfund, om kriminalitet, hærværk og utryghed i udsatte boligområder i Danmark, ligesom Regeringens årlige liste over særligt udsatte boligområder er noget, der bliver bemærket.

Ofte står man tilbage med en fornemmelse af at billedet er noget unuanceret. Derfor er det også et diskussionsemne, hvorvidt det er nyttigt at anvende begrebet ghetto. Det kan virke stigmatiserende, men er samtidig et politisk greb som gør det muligt at tage temperaturen og målrette indsatser til de ramte boligområder. Også betydningen af ordet ghetto bliver der ofte stillet spørgsmålstegn ved, for kan vi overhovedet betegne de udsatte boligområder i Danmark som ghettoer? Nok ikke i ordets klassiske betydning, men ordet har ændret betydning og bruges i dag i en bredere sammenhæng. I dette temanummer forsøger vi at afklare og nuancere nogle af de begreber, der anvendes politisk og i daglig tale. Det gør vi ved i fire artikler at belyse følgende fire spørgsmål:

Har vi ghettoer i Danmark? Hvad mener, dem der bor i de områder der typisk betegnes som ghettoer? Hvilken betydning har vores bomiljø for vores livschancer, netværk og trivsel? Og hvad gør man for at modvirke segregation og for at forbedre levevilkår for beboere i udsatte boligområder?

God læselyst.

Temaredaktionen ved Louise Glerup Aner, Rasmus Skov Olesen, Michael Helt Knudsen og Andreas Egelund Christensen.