1800-tallets digtere som H.C. Andersen, Chr. Richard og Grundtvig besang i lyriske vendinger, hvor smuk og dejlig skoven var: ”Hvor Skoven dog er frisk og stor”, ”I skovens dybe stille ro”, ”Når egene knoppes” eller ”Nu falmer skoven trindt om land” er blot nogle af eksemplerne. Også den gang blev skoven lovprist for sin skønhed. Men datidens lovgivning handlede ikke om lyrik, men skoven som en vigtig produktionsfaktor. Baggrunden for Skovloven 1805 var, at skovarealet i Danmark var nede på 3% som følge af de forrige århundreders hugst til mangfoldige formål.

I dag ser staten anderledes på skovens funktion i samfundet. Skovene skal tilgodese en række formål foruden produktionen af træ. Dette temanummer gennemgår Dansk Skovpolitik og beskriver derefter den kulturarv, som fortidens skovbrug har efterladt, og som den opmærksomme gæst kan iagttage. Skoven som både produktionsområde og natur er temaet for en følgende artikel og dernæst refereres en undersøgelse om skovene som udflugtsmål: Hvad lægger de besøgende vægt på, når de skal på skovtur? Hvem er de ivrigste skovgæster, og hvor i landet bor de? En undersøgelse viste for få år siden, at vi danskere aflægger 70 mio. besøg i skoven – årligt. Og næsten 90% af alle voksne besøger en skov mindst én gang om året. Så alle kender skoven!

I nummerets link – som især henvender sig til børn i skolealderen – kan man få en masse oplysninger om skoven og forslag til besøg og andre aktiviteter. Eksempler: Hvis du ikke ved, hvad stævningsskov og plukhugst eller naturnær skovdrift er, så slå ordet op i Leksikon* i *Skovbiblioteket*. I *Danmark rundt* kan du se, hvilke skovaktiviteter der findes netop i dit område, og i *Skovmad* kan du finde opskrifter på mad, du kan lave af skoven – og i skoven.