Klimaet forandrer sig og har altid gjort det. FN’s klimapanel, IPCC, slår med stadig større sikkerhed fast, at vi mennesker er den ubestridte hovedårsag til klimaforandringer og den hastighed, hvormed de foregår i dag. Dette kommer til udtryk i den seneste rapport fra IPCC “Fifth Assessment Report” (AR5), hvori det demonstreres, at der er en entydig sammenhæng mellem temperaturstigninger og udledningen af drivhusgasser siden 1850, hvor industrialiseringen for alvor tog fat. Rapporten udkommer forud for det kommende klimatopmøde, COP21. Mødet er blevet fremhævet som det vigtigste COP-møde siden COP15 i København i 2009, og verdens magthavere, NGO’ere og befolkninger har store forventninger til udfaldet af mødet. I modsætning til forhandlingerne under COP15, har vigtige aktører som Kina og USA meldt sig på banen. Senest har den amerikanske præsident Obama udfærdiget en klimaplan, der vil skære næsten en tredjedel af den amerikanske energisektors CO2-udledning.

Spørgsmålet er, hvor meget nyt det skriftlige fundament for forhandlingerne - IPCC’s AR5 - egentlig bringer, og hvad vi skal forvente af forhandlingerne ved COP21? Disse spørgsmål er temaet i dette nummer af Geografisk Orientering. Nummeret indledes med artiklen “Bag om Jordens klima og klimaforandringer”, hvori Kristian Pagh Nielsen gennemgår hovedkoncepterne bag global opvarmning, hvad der i forskningen betragtes som sikker viden, og hvor yderligere forskning er nødvendig.

Den næste artikel, ”COP21: Hvad nyt? For lidt, for sent?”, er skrevet af Kjeld Rasmussen, lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Blandt andet på baggrund af en nærlæsning af AR5, stilles heri spørgsmålstegn ved klimamodellernes fremskrivning og den usikkerhed, det involverer i udformningen af tilpasningsstrategier. Kjeld Rasmussen behandler forskellen mellem AR4 og AR5 og diskuterer, hvad vi på den baggrund kan forvente os af COP21 i Paris. Nationalt kontaktpunkt for IPPC, Tina Christensen, diskuterer i artiklen “Videnskabens rolle i spillet om en retfærdig og tilstrækkelig global klimaaftale”, om målsætningen om maksimum to graders temperaturstigning er tilstrækkelig, og om den er realistisk. Hvor Tina Christensen ser mulighed for positive udfald af COP21, er Tobias Clausen og Mads Barbesgaard fra ’Afrika Kontakt’ mere skeptiske. I artiklen, ”Klimaregningen sendes til udviklingslandene”, argumenterer de for, at det globale Syd betaler regningen for klimaforandringer, der skabes af drivhusgasudledninger