Redaktionens forord

Fremtiden findes i byerne

Vi lever i en urban tidsalder. Overalt i verden flytter folk fra landet og ind til byerne i håbet om bedre levevilkår. Enhver der har prøvet at sidde fast i trafikmylderet i millionbyer som Kairo, Mumbai, Lagos, Buenos Aires eller Los Angeles kender til den svimlende følelse af at bevæge sig rundt i en vibrerende myretue. I dag bor der for første gang i verdenshistorien flere mennesker i urbane områder end på landet. Ifølge FN’s prognoser forventes byerne på verdensplan at vokse med 2,5 milliarder mennesker frem til år 2050. Det lægger stort pres på infrastruktur og transportplanlægning. Den måde, som man vælger at indrette byrummet på i løbet af de næste par år, har afgørende for bæredygtige løsninger i fremtiden. En kompakt by med energieffektiv infrastruktur kan potentielt være med til at reducere drivhusgasudledninger, da folk skal bruge mindre energi på at opvarme deres lejlighed og har lettere ved at komme til og fra arbejde. Modsat kan spredte byer med trafikpropper og øget privatforbrug betyde, at udledningerne stiger. I denne udgave af Geografisk Orientering har vi derfor valgt at sætte fokus på, hvordan man rundt omkring i verden har forsøgt at imødekomme udfordringer i forhold til mobilitet og bevægelse i byerne.

Den første artikel tager udgangspunkt i København og den splinternye Metro Cityring. Artiklen er skrevet af Kristian Bothe og Tobias Ritzau- Kjærulff, som begge er eksperter i dansk transportgeografi. De diskuterer, hvorvidt Cityringen rent faktisk formår at indfri de store forventninger.

Derefter skal vi en tur til Almetyevsk, som er en olieby i Rusland, der traditionelt har været kendetegnet ved spredt byplanlægning og privatbilisme. For nogle år siden besluttede byens borgmester, at Almetyevsk skulle lade sige inspirere af den københavnske cykelkultur og igangsatte derfor en omfattende transformation af byen. Denne proces beskrives af byplanlæggeren og cykelentusiasten Zacharias Baden. Derfra går turen videre til Hanoi, hvor de mange cykler, som før i tiden dominerede gadebilledet, for længst er blevet erstattet med scootere og knallerter. Nu står byen så overfor en ny udfordring: Bilerne. Denne kamp om gaderummet bliver beskrevet og analyseret af Arve Hansen, som har en Ph.d. i udviklingsgeografi og mobilitet.

Efter Hanoi tager vi videre til New York, hvor Ph.d.-studerende Fredrik Weisser skriver om konflikten mellem terrorsikring og mobilitet i byen. Hans artikel giver en kritisk gennemgang af, hvorledes det øgede antal af sikkershedszoner har været med at skabe et diskriminerende byrum, hvor bevægelsesfriheden indsnævres for bestemte samfundsgrupper.

Til sidst binder vi en sløjfe på temanummeret ved at tage tilbage til København. Her har redaktionsmedlemmet Louise Glerup Aner interviewet chefkonsulent Helen Lundgaard fra Region Hovedstaden om den tværkommunale indsats for udbredelse af supercykelstier.

Rigtig god fornøjelse fra hele redaktionen

Simon Bager, Morten H. Nielsen, Katrine Ratjen, Christian Nørrelund, Andreas E. Christensen og Rasmus S. Olesen