Science-fiction eller virkelighed? Nødvendig, eller unødvendig risiko? Meningerne er delte, når emnet falder på geoengineering, som er en samlet betegnelse for et sæt metoder og teknologier til at gribe ind i

Jordens klima for at dæmme op for klimaforandringer. Dette nummer af Geografisk Orientering gør os klogere på, hvad begrebet geoengineering dækker over, og præsenterer nogle af synspunkterne for og imod. Artiklerne er skrevet ud fra forfatterens perspektiv og repræsenterer således forfatterens egen holdning og ståsted.

Palle Bendsen fra miljøorganisationen NOAH, sætter rammen for temaet med en række historiske nedslag, der anskuer geoengineering som metode og teknologi i relation til den politiske klimadebat gennem tiden. Anne-Sofie Hobolt-Pedersen, som er projektleder i Det Etiske Råds sekretariat, gennemgår herefter en række spørgsmål, der er vigtige at forholde sig til, når vi sammen skal afgøre, hvorvidt geoengineering er etisk forsvarligt eller endda etisk nødvendigt at forholde sig til, bl.a. i forhold til hensynet til sårbare befolkninger, sikkerhed og ansvar.

Med denne indføring til geoengineering præsenteres efterfølgende en række eksempler på forskellige metoder og teknologier, der fjerner drivhusgasser som CO2 fra atmosfæren og lagrer det et andet sted.

Det første eksempel kommer fra Niels Schovsbo og Bodil Lauridsen fra GEUS, der fortæller om lagring af CO2 i den danske undergrund. Rasmus Hansen fra virksomheden Klimate, beskriver hernæst en allerede veletableret forretning, hvor det er muligt at suge CO2 ud af luften, som kan sælges i form af CO2-kvoter. Veronika Slakaityte fra DIIS beskriver en teoretisk mulighed for vha. geoengineering at forvandle flydende naturgasterminaler til CO2-lagre, og kobler på den måde klimakrisen til energikrisen. Fra teori til praksis følger en artikel, hvor Signe Wolff Ravneberg fortæller om sine oplevelser som forskningsassistent hvor hun, udstyret med gletsjermel på et forskningsskib, forsøger at øge algeopblomstring i havene til lagring af CO2. Dernæst beskriver Anton Wille et projekt, der med mere naturbaserede metoder har en ambition om at ændre klimaet lokalt; nemlig ved at gøre Sahel grøn med et kæmpemæssigt trærejsningsprojekt.

En anden tilgang til at dæmme op for klimaforandringer vha. geoengineering er at forsøge at reducere mængden af sollys, som Jorden absorberer. Hvad det kan indebære, gør Jeremy Baskin os klogere på med sin forskning fra University of Melbourne, Australia.

Temaet afsluttes i mødet med Geoingeniøren og Bonderøven – to karakterer med hver deres antagelser om mennesket og vores liv som jordboer, konstrueret af Morten Ziethen fra Aalborg universitet og Daniel Lux, stifter og ejer IT-virksomheden Seluxit.

Hvis du selv vil prøve kræfter med geoengineering kan du også finde sjove gør-det-selv eksperimenter i bladet!

God jul og god læselyst fra hele redaktionen.

Temaer:

• Vejen mod geoengineering
• Geoengineering og etik
• CO2 Geo-Engineering: Geologisk lagring af CO2 I Danmark
• Kunsten at rense luften for CO2
• En satsning? Geoengineering og naturgasinfrastrukturen
• Fra Grønland til grønne oceaner
• The Great Green Wall – Et ambitiøst skovrejsningsprojekt i Sahel
• Solar geoengineering: et desperat forslag i desperate tider
• Geoingeniøren og Bonderøven