Udkommer medio december 2024.

”Der findes ord såsom ’rose’, der beskriver det eksisterende. Andre ord, såsom ‘enhjørning’, skaber det ikke-eksisterende. Imellem disse findes der ord, som både beskriver og skaber virkeligheden”. Citatet stammer fra Donald K. Emmerson, som brugte det i introduktionen til sin bog “Southeast Asia”: What’s in a Name? fra 1984. Pointen var, at begrebet Sydøstasien er en konstruktion, som både beskriver og skaber en virkelighed på én og samme tid. Det samme kan siges om begrebet ’grænse’. Naturen kender ikke til grænser. Fugle ved f.eks. ikke hvornår, de krydser landegrænser. Jordbunden ved ikke, hvornår den bør kategoriseres som kulstofrig eller som tørv. Atmosfæren kender ikke til Paris-aftalen og de mål, som verdens lande har sat for at mindske udslippet af drivhusgasser. Grænser er menneskelige konstruktioner, som vi opstiller for at kunne måle og veje verden, eller dele den op imellem os. Disse grænser kan have stor betydning for den måde, vi opfatter virkeligheden omkring os, og vores evne til at navigere i den. De kan både have betydning for os på et personligt plan og for samfundet som helhed. Samtidigt har grænser også betydning for den videnskabelige tilgang til verden.

I dette temanummer har vi spurgt en række geografer fra forskellige videnskabelige fagområder, hvordan grænser påvirker deres arbejde. Det er der kommet et spændende og varieret temanummer ud af. Man kan således læse om afgrænsninger inden for biogeografien i forhold til arter og deres udbredelse. En anden artikel, der udspringer af miljø og jordbundsgeografi, handler om grænseværdien for kulstofrige jorde, og samspillet mellem det videnskabelige og det politiske system. Vi skal også en tur til Nordøstgrønland og læse om en kartografs erfaringer med grænsedragninger i ukendt land. Og derudover har vi en artikel skrevet af fire by-geografer, der beskriver grænser for, hvornår boligområder bliver kategoriseret som parallelsamfund, samt hvilke konsekvenser det kan have for de mennesker, der bor der. Vi skal også over økonomisk geografi, hvor der reflekteres over, hvordan skarpe grænser er en forenkling af virkeligheden, og alligevel er nødt til at bruge relativt skarpe afgrænsninger for at reducere den kompleksitet, der undersøges. Sidst men ikke mindst har vi en artikel, der sætter spørgsmålstegn ved ideen om den grænseløse by, og argumenterer for nødvendigheden i at fastholde visse rumlige grænser, for bedre at kunne måle og forstå vores omverden.

Rigtig god læselyst Redaktionen

Indhold

TEMA
- Der må være en grænse eller er der?
- Grænser, begrænsninger og afgrænsninger for en bio- geografisk forsker.
- Mødesteder som løftestang for social mobilitet - Er der grænser for grænser?
- Arbitrære grænser - et nødvendigt onde i økonomisk geografi.
- Grænsedragning Nordgrønland.
- Grænser i et grænsefrit miljø.

GEO MIX
- Bjergarter, geologi og teorien om pladetektonik.
- Nyt undervisnings- materiale tager livtag med doughtnutmodellen og ud- fordringer ved tøjproduktion.
- Svinebestandens fortsatte nedtur åbner dørene til fremtidens grønne landbrug. 
- Dagens geograf. 
- Månedens link.

GEOGRAFFORBUNDET
- Nyt fra Fagudvalget.
- Studieture.