Besøg på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør

Tag med på Danmarks Tekniske Museum og oplev bl.a. udstillingen Smartphonemania. Hvordan påvirker teknologi vores liv og hverdag?
7. april 2018
Gratis

På Danmarks Tekniske Museum får vi fortællingen om mennesket og maskinen samt inspiration til en ny generation af iværksættere. Vi skal opleve museet, se de mange maskiner og høre, hvordan de underviser børn og unge gennem interaktion med autentiske genstande i en historisk kontekst.

Bl.a. har museet en udstilling Smartphonemania, der inviterer til refleksion og interaktion med kommunikationsudstyr gennem tiden. Museet ønsker meget gerne en tættere kontakt til uddannelsesinstitutioner for at udvikle deres undervisningsaktiviteter henover året.

Vores guide er Line Brun StallKnecht

 

Smartphonemania

Udstillingen handler om kommunikation og hvad teknologiske genstande gør ved vores måde at omgås hinanden. Den tager udgangspunkt i en hverdagsgenstand, som vi alle kender, nemlig smartphonen. Udstillingen bruger smartphonen til at fortælle om de udviklingstrin og innovationer, som har bragt os til smartphonen, som vi kender den i dag. Det er genstande som telefoner, radioer, tv’er, computere og elektricitet, som er vigtige elementer i en moderne smartphone.

Nogle af de centrale spørgsmål, som udstillingen stiller, er: Hvad betyder det, at milliarder af mennesker er forbundet via mobile enheder? Hvilke muligheder giver det i forhold til, hvordan vi udtrykker os selv, søger information og underholder os selv? Hvad betyder det for måden fremtidens samfund og verden kommer til at se ud? Hvordan påvirker teknologi vores liv og hverdag?

 

 

Information

Mødested: Vi mødes ved hovedindgangen på Danmarks Tekniske Museum, Fabriksvej 25, 3000 Helsingør.

Tidspunkt: Lørdag den 7. april 2018, kl. 10-12.

Kontaktperson: Mette S. Truelsen. mst@geografforbundet.dk.

Pris: Deltagelse er gratis. 

Tilmelding

Tilmeldingsfrist er udløbet.