Byvandring på Christianshavn

Kulturhistorisk byvandring på Christianshavn. 1618-2018
29. februar 2020
Gratis

Tag ud med Geografforbundet og hør om 400 års christianshavnerhistorier, når vi tager på denne historiske byvandring: “Fra Christian 4. til Kim Larsens Gasolin".

 

Christian den 4. ville have en ny og moderne by. Han havde visioner og ville skabe noget stort. Med vanlig beskedenhed blev byen selvfølgelig opkaldt efter ham selv,dl som ind til flere andre byer i kongeriget. Ambitionerne var store. Danmark skulle konkurrere med stormagterne, og vi skulle have kolonier. Det gik ikke helt som planlagt.

 

Christianshavn blev ganske vist grundlagt i 1618, men der var kun få, der ville bosætte sig på de sumpede grunde. Kolonieventyret blev til et par små besiddelser fjernt fra Danmark, og Christians søn nedlagde Christianshavn som selvstændig købstad.

 

Men Christianshavn er fyldt med spændende historier om krige, skibsfart, rejser til Indien, Grønland og andre eksotiske steder. Gennem 400 år har Christianshavns historie med handel, industri og alternative livsformer været med til at forme og udvikle resten af Danmark op til i dag.

 

 

Information

Tidspunkt

Lørdag den 29. februar 2020 kl. 11:00, varighed ca. 2,5 time.

Vi kan slutte turen af på en Cafe eller frokoststed, for de der har tid og lyst.

 

Mødested

Vi mødes foran DanHostel ved Langebro (sjællandsiden).

 

Tilmelding

Tilmelding skal ske her på hjemmesiden.

 

Turansvarlig

Turen ledes af autoriseret guide/turistfører Nikolaj Bunniss. E-mail: ncb@geografforbundet.dk

Tilmelding

Tilmeldingsfrist er udløbet.