Frihavnen var et af datidens største anlægs­arbejder, der blev igangsat af regeringen som modspil til Kielerkanalen (gravet i 1887-1895) og frihavnen i Hamborg (åbnet i 1888).

Kielerkanalen skulle forbinde Hamborg med Østersøen og dermed gøre Hamborg til en alvorlig konkurrent til København i at facilitere Østersøens transithandel. Beslutningen om at anlægge en frihavn blev taget, og i 1891 begyndte det store anlægsarbejde, hvor der for første gang blev anvendt gravemaskiner i hovedstaden.

Vi tilbyder en meget interessant vandring i det tidligere frihavnsområde med Flemming Dahl, en dygtig og lokalkendt guide, der har gennemført mange ture i København med historisk, geografisk og arkitektonisk indhold. Vi hører om frihavnens tilblivelse – storhedstid – og langsomme død som betydende frihavn. Mange af de kendte pakhuse og bygninger som Nordisk Fjer, Toldbygningen, stationsbygningen (frihavnen havde sit godt 20 km spornet og kunne sende jernbanevogne til Sverige med færgen Malmøhus) med flere ligger der endnu, om end de i dag har en helt anden funktion.

Vi hører om den største sabotageaktion under 2. verdenskrig, der fandt sted 22. juni 1944, da Bopa slog til mod Danmarks eneste våbenfabrik, Riffelsyndikatet. Vi hører om områdets forvandling fra beskidt industrihavn til et fashionabelt boligkvarter, og hvordan området indgår i den betydelige ekspansion i forbindelse med det nyskabte Nordhavnsområde.

Turlængde ca. 4,5 km.