Gratis kursus i København: De nye læseplaner for naturfagene

Tag dine naturfagskollegaer med og bliv klogere på alt det nye i læseplanerne, samt få inspiration til jeres undervisning!
21. november 2019
Gratis

Giver de nye læseplaner og undervisningsvejledninger til naturfagene dig som lærer en bedre og mere virkelighedsnær støtte end før?

Få svar på dine spørgsmål samt ideer til din undervisning på dette gratis kursus, vi arrangerer i samarbejde med GO Forlag.

 

Kursusleder er Lars Bo Kinnerup, formand for Geografforbundet samt lektor på Læreruddannelsen i Vordingborg i geografi og natur/teknologi. Lars Bo var formand for geografi-skrivegruppen, som udarbejdede de nye læseplaner og vejledninger.

 

På kurset får du indblik i alt det nye i læseplanerne:

- Beskrivelserne af kompetenceområderne og de fællesfaglige fokusområder er ikke længere bindende: kun at der skal arbejdes med fællesfaglige forløb ud fra fastlagte kriterier.

- Naturfagsundervisning nu defineret som problembaseret undervisning.

- Folkeskolens formål er blevet en ledestjerne for undervisningen - også i dagligdagen.

- De ikke bindende færdigheds-og vidensmål er omsat til prosatekster i læseplanerne, som er bindende. Nu må eleverne gerne forstå, opleve, fordybe sig og se sammenhænge.

- I undervisningsvejledningerne er 5E-modellen (engage, explore, explain, elaborate og evaluate) blevet kanoniseret som en særlig velegnet planlægningsmodel for naturfagsundervisningen.

 

Tag dine naturfagskollegaer med til kurset - måske giver de nye rammer for den fællesfaglige problembaserede undervisning en anledning til at drøfte den nuværende praksis i fagteamet vedrørende jeres fællesfaglige undervisning.

Information

Tidspunkt 

Torsdag d. 21. november 2019 kl. 13.30-16.00

 

Sted

GO Forlag, Anker Heegaards Gade 2, 3 tv. 1572 København V.

 

Tilmelding

Det er gratis at deltage.

Tilmelding skal ske her på hjemmesiden eller til GO Forlag her

Tilmelding

Tilmeldingsfrist er udløbet.