Referat af ordinær generalforsamling 2015 i Hanstholm, Thy
Referat af ordinær generalforsamlingen – Geografforbundet Lørdag den 12. september 2015, kl. 17-18, Hotel Hanstholm, Chr. Hansensvej 2, 7730 Hanstholm, Thy
Dagsorden:
-
1) Valg af dirigent
-
2) Godkendelse af 2 referenter
-
3) Styrelsens beretning, som indeholder delberetninger fra udvalgene
-
4) Beretning fra GO Forlag A/S til døftelse
-
5) Redaktørens beretning
-
6) Det reviderede regnskab
-
7) Indkomne forslag: Forslag om vedtægtsændringer vedr antallet af styrelsesmedlemmer i
Geografforbundets Styrelse
-
8) Fastlæggelse af medlemskontingentets størrelse
-
9) Valg af:
-
a) Formand: Christina Kürstein ønsker at genopstille
-
b) b. Næstformand: Ditte Marie Pagaard ønsker at genopstille
-
c) Kasserer: Jens Korsbæk Jensen ønsker at genopstille
-
d) d. Kontaktperson til regionerne: Lise Rosenberg er genvalgt på det regionale
topmøde i april 2015
-
e) e. Yderligere 6---7 styrelsesmedlemmer Følgende personer ønsker at genopstille:
Susanne, Binni, Erik, Jonas.
Følgende personer opstilles:
Jonas, opstiller Alice Bæk Alice 25årig nyuddannet lærer fra Aalborg seminariet. Arbejder som geografi-, biologi-, fysik/kemi-, matematik- og madkundskabslærer på Bækkegårdsskolen i Nordsjælland.
Ditte opstiller Nikolaj Charles Bunniss -
f) suppleanter til styrelsen
g) 2 revisorer
h) Revisorsuppleant -
10) Eventuelt
____
Ad. 1) Valg af dirigent
Styrelsen foreslår Henrik Alsted, som accepterer tilbuddet. Henrik Alsted konstaterer af dagsordenen er udsendt rettidigt. Den ligger på Geografforbundets hjemmeside. Dermed lever generalforsamlingen op til kravene. Der er 34 fremmødte medlemmer.
Ad. 2) Godkendelse af referenter
Jon bøje Hansen og Ditte Marie Pagaard foreslås og begge accepterer at tage referat.
Ad. 3) Styrelsens Beretning som indeholder delberetninger fra udvalgene
Formanden lægger ud og henviser til, at Formandens beretning og de enkelte udvalgs beretninger kan læses i Geografisk Orientering (August 2015, Nr. 3).
Fagudvalget har i det seneste år brugt tid på den nye prøveform, som forsøgsvist afprøves dette år og som bliver obligatorisk fra det kommende skoleår. Fagudvalget har formuleret et høringssvar til beskrivelsen af prøven. Derudover har fagudvalget arbejdet med de nye Forenklede Fælles Mål (FFM) og i den forbindelse udarbejdet høringssvar til både FFM geografi og FFM 10. klasses naturfag. Endelig har fagudvalge deltaget i forskellige konferencer, bl. a. Big Bang konferencen. Fagudvalget har, sammen med Formanden, haft et tæt samarbejde Biologiforbundet og Danmarks Fysik/kemilærerforening, og Formanden gør i den forbindelse opmærksom på, at Geografforbundet i samarbejde med Biologiforbundet og Danmarks Fysik/kemilærerforeningen udbyder et tværfagligt arr. hvor der sættes fokus på samarbejdet mellem de tre naturfag i udskolingen og samarbejdet mellem de tre faglige foreninger. Arr. afholdes på en udflugt til Oslo den 31. januar til 2. februar 2016. Der kan læses mere om kurset på geografforbundets hjemmeside under “Kursus og ekskursionsprogram 20152016”, hvor medlemmerne kan tilmelde sig. Derudover har vi udarbejdet en ny folder der fortæller om de tilbud man kan benytte sig af som medlem af Geografforbundet.
Kursusudvalget har haft diverse faglige ture, bl.a. til Silkeborg og Kongernes Nordsjælland og kursusudvalget har naturligvis også arrangeret GW i København sidste år. Om kort tid står Kursusudvalget for en tur til Cuba. Der kan læses mere om Kursusudvalgets rejser og faglige ture på Geografforbundets hjemmeside. Desuden har kursusudvalget også lavet en folder om Helsingør.
Formandens beretning er godkendt.
Ad. 4) Forlagbestyrelsens beretning
Formanden for Forlagsbestyrelsen understreger igen i år, at Forlaget har skiftet navn fra Geografforlaget til GO Forlag A/S.Navneskiftet er foretaget, fordi Forlaget ønsker at understrege, at Forlaget også udgiver andet materiale end blot geografiudgivelser. Det er en nødvendighed at brede sig, da der er større krav om tværfaglighed i folkeskolen. Der er også en god udviklingsmulighed i at satse på matematikfaget.
Formanden for Forlagsbestyrelsen gennemgår organisationsstrukturen og understreger, at forlaget er ejet af Geografforbundet dvs. at Forlaget er medlemmernes forlag. Lige nu er der 16 ansatte på forlaget og antallet af ansatte reguleres løbende ift., hvor meget arbejdskraft der er brug for.
Derefter gennemgår han Forlagets regnskab. I regnskabet er det ikke nødvendigt at præsentere omsætningen. Formanden for Forlagsbestyrelsen fortæller, at vi er ”Store blandt de små, men lille blandt de store”. Vi har investeret i digital udvikling, og det er også det, vi vil satse meget på fremover. Kerneområderne er fortsat naturfag og matematik. Lige nu har Forlaget 300 titler på lageret og de kan alle bestilles.
Erik understreger, at vores udgivelser til Grundskolen opfylder FFM, og at vi har flere fællesfaglige forløb på vej, der kan støtte lærerne i grundskolen i forhold til det fællesfaglige samarbejde naturfagene imellem. En opfyldelse af den nye FFM er også en nødvendighed for at kunne få tilskud fra staten. Når skoler køber digitale lærermidler, refunderer staten halvdelen af prisen til skolen.
Erik anbefaler, at medlemmerne ser GO Forlags reklamefilm om bl.a. brugen af logbøger og forklarer at kunderne efterspørger flere videoer på hjemmesiden. Det vil forsøgt at blive imødekommet i de nærmere år.
Forlaget har haft 40 års jubilæum, som blev fejret på Glyptoteket i foråret. Erik afslutter beretningen med at vise billeder fra jubilæet.
Bent Valeur efterlyser Direktørens tale fra Jubilæet på tryk da den var svær at høre. GOforlagets beretning godkendes.
Ad. 5) Redaktørens beretning
Redaktionen består nu af 12 medlemmer. Medlemmerne kan ses i geografisk orientering. Ti af medlemmerne er gengangere, men derudover er der kommet to nye medlemmer siden sidste generalforsamling. Redaktøren er glad for redaktionens arbejde, og synes at de er bredt sammensat og derfor kan redaktionen fint kan varetage geografiinteresser bredt set.
Redaktionen har 5 redaktionsmøder i løbet af et år og arbejder ud fra en fælles Dropbox. Lige nu arbejder redaktionen på nr. 1, 2016. Geomix er årets sidste udgave hvert år nr. 5. Det er et nummer med blandet materiale. I de resterende numre er der et tema. Næste nr. (nr. 4) kommer til at handle om klimaforandringer, bl.a. med en status før Cop 21 i Paris. Nummeret udkommer midt i oktober. Efter Geo Mix (årets sidste nummer), kommer 2016 første nummer til at handle om noget med skrald, genbrug og madspild. Redaktionen er altid et par numre forud og prøver at have fod på magasiner et halvt år frem i tiden.
Redaktionen arbejder fortsat med den samme grafikker der hedder Orla Hjort. Der er en gensidig glæde over samarbejdet så det fortsætter.
Redaktionen har taget initiativ til en ny fast klumme som giver læserne undervisningsideer til temanummerets emne. Iben Højgaard, der er med i redaktionen, står for denne del. I redaktionen har de også udpeget en anmelderredaktør som har en anmelderredaktion i ryggen. Redaktøren opfordrer alle til at skrive artikler til GO og at medlemmerne bruger deres netværk til at hverve forfattere og nye medlemmer. Hvis man ønsker at skrive en artikel (det kan både være af faglig og af fagdidaktisk karakter) skal man kontakt redaktøren for at få retningslinjer til, hvordan artiklen skal udformes.
Redaktionen har taget initiativ til en ny annoncer for medlemsskab af Geografforbundet. Annoncen skal hvervning af nye medlemmer. Man kan henvende sig til Redaktøren, hvis man vil have annoncen i PDFudgave. Den kan printes ud og sættes op rundt omkring.
GO ligger i PDFudgaver på nettet. Man kan få adgang til dem via sit medlemsnummer. Det lægges ud en til to måneder efter at bladet er udkommet. På den måde sikres det, at de rettelser der måtte være, kan komme med i webudgaven
Ros fra medlemmerne til bladet generelt set, men også til de forskellige initiativer som Redaktionen har taget.
Henning Lehmann foreslår bl.a. beskrivelse af ture i Geografisk Orientering. Det foreslås også at der kommer flere billeder I GO.
Redaktionens beretning godkendes.
Ad. 6) Det reviderede regnskab
Det reviderede regnskab fremlægges af en af de to revisorer (Mikael Kristiansen) da kassereren ikke har mulighed for at deltage i generalforsamlingen. Se evt. resultatatopgørelsen på Geografforbundets hjemmeside. Der har i været udskiftninger i vores bogholderi, og det betyder, at der i alt har været tre bogholdere inde over regnskabet det forgangne år. Derfor ser opsætningen lidt anderledes ud end den tidligere har set ud.
Vi har et meget lille fald i den samlede omsætning. Udgifterne til trykkeriet er steget en lille smule, sandsynligvis pga. trykudgifter. Udgifterne til Styrelsen er faldet en del. Det forrige GW var en anelse dyrere end året før.
Egenkapitalen er voksende, og vi har et godt og sundt regnskab.
Der stilles spørgsmål til hvorfor at medlemkontigentet er faldet. Formandens svarer at det bl.a. skyldes skolesammenlægninger.
Der stilles også spørgsmål til hvorfor kontingentåret ikke følger kalenderåret. Erik svarer at det er hensigtsmæssigt at have “et skævt” regnskabsår fordi vores generalforsamling afholdes på GW.
Årsregnskabet er godkendt.
Ad. 7) Indkomne forslag
Der er modtaget et forslag: Styrelsen stiller forslag om om vedtægtsændringer vedr. antallet af medlemmer i Geografforbundets Styrelse. Forslaget kan ses på geografforbundets hjemmeside.
Forslaget stilles, fordi vi kan spare på omkostningerne ved at have en mindre styrelse. Forslaget går på at reducere medlemmerne af styrelsen fra 12 - 14 medlemmer ordinære medlemmer, plus formand, kasserer og næstformand, til en styrelse bestående af en styrelse på 8-12 ordinære medlemmer, plus en formand, en næstformand og en kasserer.
Argumenteter at en mindre styrelse, vil kunne give mindre omkostninger. Vedtægtsændringen er vedtaget.
Ad. 8) Fastlæggelse af medlemskontigentsstørrelse
Medlemskontingentets størrelse forbliver det samme.
Ad. 9) Valg
-
Formand: Christina Kürstein ønsker at genopstille og genvælges.
-
Næstformand:Ditte Marie Pagaard ønsker at genopstille og genvælges.
-
Kasserer: Jens Korsbæk Jensen ønsker at genopstille og genvælges.
-
Kontaktperson til regionerne: Lise Rosenberg er genvalgt på det regionale topmøde i
april 2015.
-
Yderligere 67 styrelsesmedlemmer. Følgende personer ønsker at genopstille: Susanne,
Binni, Erik, Jonas.
Følgende personer opstilles:Jonas, opstiller Alice Bæk. Alice 25årig nyuddannet lærer fra Aalborg seminariet. Arbejder som geografi-, biologi-, fysik/kemi-, matematik- og madkundskabslærer på Bækkegårdsskolen i Nordsjælland.
Ditte opstiller Nikolaj Charles Bunniss der trådte ud af Styrelsen ved den forrige generalforsamling. Nikolaj arbejder som lærer på Møllegårdsskolen i Tåstrup.
Følgende vælges til styrelsen for en toårig periode: Susanne Rasmussen, Binni (Brynjolfur Thorvardsson, Erik Sjerslev rasmussen, Jonas Straarup Christensen, Alice Bæk og Nikolaj Charles Bunniss.
-
Suppleanter til styrelsen: Ingen ønsker om suppleanter til styrelsen. Det besluttes at vi i
det kommende år arbejder uden suppleanter.
g. To revisorer: De to revisorsupplenater: Mikael kristiansen og Birgit Hendrichsen
h. Revisorsuppleant: Helle Asgaard genvælges som revisorsuppleant.
Ad 10) Eventuelt
Der er ingen punkter under Evt.