Referat af ordinær generalforsamling 2018 i Ribe
Referat af generalforsamling 8. september 2018 kl. 17-19.
Afholdt på Danhostel Ribe, Sct. Peders Gade 16, 6760 Ribe
Dagsordenspunkter:
Dirigent
Henrik Alsted valgt.
Referenter
Nicolai Bunniss og Lars Bo Kinnerup valgt.
Formandens beretning
Et begivenhedsrigt år hvor styrelsen har måttet afvise invitationer pga. travlhed. Privatmedlemstallet nogenlunde stabilt. I år er indført årshjul og nyhedsbrev.
Geografforbundet har været indkaldt til møde i UV-ministeriet vedr. regeringens naturfagsstrategi. Revision af fælles Mål (læseplan og uv-vejledning). Der er nu nedsat arbejdsgrupper i alle fag Christina Kürstein og Lars Bo Kinnerup udgør skrivegruppen i geografi.
Deltagelse i Big Bang samt andre naturfagsarrangementer. Formanden henviste til seneste Geografisk Orientering for at læse delberetninger. Beretningen er godkendt.
Beretning fra GO Forlag A/S v/ Erik Sjerslev Rasmussen, der er formand for forlagets bestyrelse
Af hensyn til forlagets konkurrencesituation oplyses omsætningen ikke. GO Forlag A/S varetager en del funktioner for Geografforbundet, herunder opdatering af medlemsdatabasen, udsendelse af Geografisk Orientering og 12 nyhedsbreve oma. Præsentation af de nye digitale læremidlers produkter og ny portefølje i fagbogsrækken savnedes. Beretningen godkendt.
Redaktørens beretning
Ole og Charlotte stod for redaktionens beretning. Der er godt samarbejde mellem redaktion og den øvrige styrelse, bl.a. har Ole, som er valgt til geografforbundets styrelse, også været involveret i at arrangere GW 2018.
Redaktionen består af personer med tilknytning, eller som har haft tilknytning til universitetsmiljøet, både undervisere og studerende. Der blev redegjort for redaktionens tiltag og hvordan de forsøger at inddrage studerende i foreningsarbejde.
Et medlem, Hans Jakob Rank udtrykte sit mishag over Geografisk Orientering ”Riget i marsken”, som efter hans mening ikke indeholdt det forsiden gav indtryk af. Der blev nævnt talrige kilder til naturgeografisk stof under overskriften. Ole replicerede, at omdrejningspunktet for temaet har været den nylige optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste og hvad det har og får af betydning for området. Bent Valeur: Mangler at få BYGD og Humlum ind som tillæg
Der blev udtrykt ros til redaktionen fra tidligere redaktør MST og TFJ. Også ros for at have rekrutteret unge medlemmer til redaktionen.
Der blev spurgt til samarbejdet med Geografisk Selskab. Ole har deltaget i Geografisk Selskabs møder som har givet inspiration til emner i Geografisk Orientering.
Redaktionen er begrænset af styrelsen, som dikterer antallet og i et vist omfang også omfanget af numrene. Ros til redaktionen for at bidrage til GW.
Fremlæggelse af det reviderede regnskab v/Susanne
Susanne fremlagde nogle detaljer om regnskabet. Resultatet af året er et overskud på knap 76.000,- kr. se årsregnskab
Der blev stillet spørgsmål til måden at spare penge på af Flemming Nielsen. Der er penge i kassen! Susanne svarer at fx likvide midler ikke nødvendigvis er til rådighed, da noget af det er forudbetalte kontingenter.
Beretningen er godkendt.
Indkomne forslag
Styrelsen har udsendt et forslag til vedtægtsændringer. Formanden fremlagde forslaget med begrundelse.
Der kom kommentar vedr. formandsvalget fra Hanne: formandens mandat kan være svækket i styrelsen da der ikke er noget direkte mandat fra medlemmerne. Et svar til det fra Mikael Kristiansen var, at det er almindelig praksis i andre bestyrelser, herunder i GO Forlag A/S, at bestyrelsen selv konstituerer sig efter valget. Bent Valeur kommenterede også forslaget.
Forslag til ændringer blev vedtaget.
Medlemskontingent. Kassereren foreslog at kontingentet fastholdes på samme niveau som hidtil, nemlig 300,- kr./år. Vedtaget.
Valg
På valg er: Lars Bo, Henning og Susanne. Der er kommet et forslag: Myruran, som er kendt af Lise og Nicolaj. De fire opstillede er valgt.
Suppleant: Mette Truelsen og Bo stiller op og er begge valgt.
Revisorer: Michael og Birgit er opstillet og valgt.
Revisorsuppleant: Charlotte er opstillet og valgt.
Evt.
Der blev spurgt om hvorfor der ikke er et budget for foreningens arbejde. Punktet blev drøftet. Den afgående styrelse bør lægge nogle linjer frem for foreningens arbejde som generalforsamlingen kan tage stilling til. Derved er der mulighed for, at en anden styrelse med andre ideer kan blive valgt. Der blev mod dette argumenteret at systemet er alt for tungt.
Den nye styrelse konstituerer sig.
Lars Bo er valgt til formand.
Nikolaj er valgt til næstformand og tager sig sammen med kasserer af godkendelse af udgiftsbilag.
Susanne er valgt til kasserer.