Referat af ordinær generalforsamling 2019 på Ærø

Generalforsamling i Geografforbundet den 15. september 2019 på Ærø

 

Referat af den ordinær generalforsamling:                                                                

1) Valg af dirigent
Henrik Alsted blev valgt.

 

2) Godkendelse af 2 referenter
Nikolaj Bunniss og Mette S. Truelsen blev valgt.

 

3) Styrelsens beretning, herunder formandens beretning og delberetninger fra udvalgene
Beretninger fra udvalgene kan læses i GO. Formanden fremhævede særligt, at styrelsen er reduceret til 10 medlemmer og holder udgifterne nede ved bla. at holde skypemøder og selv lave mad. Der er et bekymrende fald i antallet af medlemmer, specielt falder skolemedlemskaberne, hvilket påvirker foreningens økonomi.

Geografforbundet er for tiden engageret i et SkoleGIS-projekt, høring af en ny prøvebekendtgørelse og en arbejdsgruppe om de nye læseplaner og vejledninger for fagene. Geografforbundet har i år haft vores egen stand på BIG Bang naturfagsfestivalen. ASTRA afholdt på BIG BANG en workshop med fokus på at se geografien i de fællesfaglige fokusområder.

Kursusudvalget har afprøvet en ny form for kurser, hvor udgifterne til overnatning holdes nede, mens det faglige indhold fortsat er i top. Vi mangler regionale kontaktpersoner til at lave arrangementer uden for København, så alle opfordres til at melde sig. Der er god hjælp at hente i kursusudvalget. Jette Sulsbruck opfordrede til flere ture uden flyrejser af hensyn til klimaet, som fx busturen til Berlin.

Styrelsen har valgt at holde Geografforbundets 50 års jubilæum som en konference, hvor vi fejrer vores fag sammen med de andre undervisningsniveauer. Konferencen afholdes på Geocentret, Øster Voldgade 10 den 30. oktober 2020. Frem mod konferencen bringes en artikelserie i Geografisk Orientering om motivation til naturfag, hvor alle kan byde ind med erfaringer.

 

4) Beretning fra GO Forlag A/S til drøftelse

Næstformanden for bestyrelsen fremlægger beretning.

GO-Forlaget er i hård konkurrence på bogmarkedet, men overlever med fokus på høj faglighed og digitale løsninger. Forlaget har gennemgået en digitaliseringsproces med udvikling af omfangsrige læringsplatforme og en kortportal. Humlebien flyver på trods. Der er således bredde og dybde i porteføljen.

  

5) Redaktørens beretning

Redaktøren fremlægger beretning.

Redaktøren orienterede om en engageret redaktion på 15 medlemmer og fortalte om dette års temanumre. Redaktøren er blevet generalsekretær for Det kgl. danske geografiske selskab, hvilket giver gode muligheder for samarbejde mellem foreningerne. Der blev udtrykt stor ros til bladet, dog oplyste flere, at skrifttypen er svært at læse og bør ændres. Dette vil redaktøren drøfte med grafikeren.

 

6) Fremlæggelse af det reviderede regnskab

Formanden fremlægger på vegne af kassereren.

Der kunne ikke fremlægges et revideret regnskab, da revisorerne ikke havde modtaget det tids nok til at kunne nå gennemgangen. Regnskabet revideres efter generalforsamlingen og der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvis regnskabet ikke går igennem revision. Styrelsen oplyste, at der p.t. arbejdes på at nedsætte udgifterne til kommunikationsplatformen.

 

7) Indkomne forslag

Styrelsen indstiller til drøftelse og vedtagelse af generalforsamlingen …

  1. Med henblik på at øge kendskabet til Geografforbundets aktiviteter og udbredelsen af geografisk viden, gøres Geografisk Orientering frit tilgængeligt som download via forbundets hjemmeside for ikke-medlemmer efter et år.

Der blev ved afstemning besluttet at arbejde videre med at gøre GO frit tilgængeligt. Den tidligere redaktør orienterede om, at tilladelsen til at bringe billeder i digitale GO-numre før 2009 var givet under forudsætning af, at disse billeder kun var tilgængelige for Geografforbundets medlemmer beskyttet med login. Derfor kan de gamle numre efter den aftale IKKE lægges frit ud på nettet. Det blev lovet, at der blev taget hensyn til dette forhold i den løsning, som findes. (5 blanke, 21, ja og 2 nej)

  1. Såfremt forslag 8 A forkastes af generalforsamlingen, foreslås det at skære antallet af Geografisk Orientering ned fra fem numre til fire numre pr. år.
    Der blev efter afstemning besluttet, at antallet af GO-numre ikke skæres ned. I debatten blev det fremhævet, at GO er et af hovedårsagerne til, at folk er medlemmer af foreningen. Andre medlemmer ville foretrække et kvartalsblad og henviste til den dyre porto og at annoncering af ture m.v. nu sker i nyhedsbrev og på hjemmesiden. (1 blank, 6 ja og 20 nej).

 

8) Fastlæggelse af medlemskontingentets størrelse

Styrelsen indstiller til drøftelse og vedtagelse af generalforsamlingen …

Medlemskab af Geografforbundet er fra først kommende forfaldsdato at regne for

  • Privat enkeltperson: 350,- kr./ år
  • Privat par: 400,- kr./ år
  • Privat studerende 200,- kr./år
  • Institutioner 600,- kr./år

 

Vedtages punkt 8 A bortfalder punkt 7 B.

Det blev efter afstemning besluttet at fastholde kontingentets størrelse, da generalforsamlingen ikke ønsker at imødegå det faldende medlemstal med et højere kontingent. Der blev sammenlignet med andre foreninger og opfordret til, at kontingentet for studerende blev sænket for at tiltrække de unge til foreningen. Beslutningen betyder, at styrelsen må finde besparelser andre steder i budgettet, herunder i administrationsomkostningerne. (3 blanke, 11 ja og 13 nej).

 

9) Valg af:

4-5 styrelsesmedlemmer

På valg er: Ole Pagh-Schlegel, Lise Rosenberg, Nikolaj C. Bunniss, Mette Starch Truelsen, og Erik Sjerslev Rasmussen

Alle undtagen Ole genopstillede og blev genvalgt.

 

1 eller flere suppleanter til styrelsen

På valg er: Bo Hildebrandt

Der er kommet et opstillingsforslag til ny suppleant: Iben Dalgaard.

Iben Dalgaard og Bo Hildebrandt blev valgt som hhv. 1. suppleant og 2. suppleant.

 

2 revisorer

På valg er: Mikael Kristiansen og Birgit Henriksen

Begge genopstiller og blev genvalgt.

 

Revisorsuppleant

På valg er: Charlotte Klevenfeldt

Charlotte genopstiller og blev genvalgt.

 

10) Eventuelt.

Der blev opfordret til at byde ind med gode ideer til kursusudvalgets arbejde. Hvordan får vi fat i flere studerende og lærere ude på skolerne? Der blev stillet forslag om en workshop om, hvordan vi holder Geografweekend fremover med henblik på at rekruttere nye medlemmer.