Referat af ordinær generalforsamling 2022
Referat af ordinær generalforsamling i Geografforbundet
16/9 2022 kl. 19.30 på Hotel Prindsen, Algade 13, 4000 Roskilde
1) Valg af dirigent.
Tove From Jørgensen blev valgt.
2) Godkendelse af 2 referenter.
Iben Dalgaard og Jens Korsbæk Jensen blev valgt.
3) Styrelsens beretning, herunder formandens beretning og delberetninger fra udvalgene.
Se beretningerne i GO nr. 3, august 2022.
Formand Lars Bo Kinnerup uddybede sin beretning med kort at fortælle om to af de projekter, som styrelsen har deltaget og skal deltage i: Den naturvidenskabelige ABC og Naturbaserede løsninger. Lars Bo uddybede også foreningens pressede økonomi. Styrelsen har gennem flere år har holdt sine udgifter på et ”eksistensminimum”. Alt har været oppe at vende, daglig drift, Geografisk Orientering og IT har været de tre hovedpunkter. Styrelsen kan ikke reducere sine udgifter til drift yderligere. Geografisk Orientering: antal udgivelser/ år, fysiske blade og/eller digitale eller en kombination af fysiske og digitale udgivelser vil fortsat være et fokuspunkt Styrelsen arbejder lige nu med at reducere sine udgifter til IT. Det bliver en noget smallere løsning uden teknisk support. Den nye løsning implementeres sidst i september 2022.
4) Beretning fra GO Forlag A/S til drøftelse.
Se GO nr. 3 s. 46.
Jens Korsbæk fortalte, at GO Forlag A/S er ejet af Geografforbundet. Et mindre forlag, som udgiver materialer til grundskolen, gymnasiet og HF. De to store forlag er Gyldendal og Egmont. Jens fremhævede, at direktør Tove From Jørgensen og de dygtige medarbejdere gør det fremragende. GO Forlagets overskud geninvesteres i forlagets produkter. Tove svarede på spørgsmål om forlagets fremtid efter, at Egmont har opkøbt Clio-online. Hun ser det som en styrke, at der er tre fremfor to forlag og fremhævede, at GO forlaget ligger højt, når undervisningsmidler vurderes på kvalitet. GO forlaget er det eneste forlag i Danmark, der udgiver nye fysiske atlas og nye digitale kort til undervisningsbrug.
5) Redaktørens beretning.
Se GO nr. 3 s. 49.
6) Fremlæggelse af det reviderede regnskab.
Det reviderede regnskab fremlagdes. Regnskabet udviser et lille underskud på ca. 21.000kr. Den vellykkede Jubilæumskonference i november 2021 gav underskud. Det var en kalkuleret udgift. Udfordringerne er, som det også fremgår af formandens beretning, at medlemskontingenter, specielt skoleabonnementer er faldende og udgifterne til Geografisk Orientering er stigende. På spørgsmål fra generalforsamlingen blev der svaret, at
- Udgifter og indtægter helst skal være i balance. Vi laver ikke arrangementer for at få overskud. Men de må gerne hvile i sig selv.
- GO-Forlag udbetaler ikke udbytte, men at et eventuelt overskud geninvesteres i GO-Forlag.
- Tilgodehavende medlemskontingenter kan et stykke hen ad vejen forklares med et skævt regnskabsår.
Der var også dialog om:
- Regnskabstekniske forstået som, hvad betyder + og –, faktisk betyder.
- Geografisk orientering fysisk, digitalt eller en kombination.
Kommentarer:
- Tydelig markering af, hvad der er indtægter og hvad der er udgifter, kan fremme forståelsen af regnskabet.
- Ros til det fremlagte regnskab.
7) Indkomne forslag.
Styrelsen havde stillet nogle forslag til vedtægtsændringer. Alle forslag blev vedtaget med overvældende flertal og med mere end 2/3 flertal.
Der blev vedtaget følgende:
- 1, stk. 4: Geografforbundet afholder formidlende aktiviteter fx ekskursioner, kurser, faglige møder, konferencer med faglig-pædagogisk og oplysende indhold.
- 2, stk. 6: De medlemmer af Geografforbundets styrelse, som ikke er medlem af GO Forlag A/S bestyrelse, repræsenterer Geografforbundets aktier ved GO Forlag A/S generalforsamling.
- 4, stk. 2: Første sætning ændres til: Ordinær generalforsamling indkaldes af styrelsen med mindst 30 dages varsel og afholdes hvert år i efteråret.
- 4, stk. 8: Vedtægtsændringer kræver 2/3 majoritet af de afgivne stemmer.
- 5, stk. 1: Opløsning af Geografforbundet sker gennem vedtægtsændring og en derpå følgende urafstemning med 4/5 majoritet af de afgivne stemmer.
8) Fastlæggelse af medlemskontingentets størrelse.
Da der er varslet prisstigninger på papiret til medlemsbladet og da der er et vigende antal medlemmer i foreningen, indstillede Styrelsen til en forhøjelse af kontingenterne. Den blev vedtaget med overvældende flertal. De nye kontingenter er, for førstkommende forfaldsdato:
Privat enkeltperson: 400,- kr./ år
Privat par: 500,- kr./ år
Privat studerende 200,- kr./år
Institutioner 600,- kr./år
9) Valg af til Styrelsen.
Følgende genvalgtes til Styrelsen:
Susanne Rasmussen
Myuran Balasubramaniam
Jens Korsbæk Jensen
Lars Bo Kinnerup
Følgende nyvalgtes til Styrelsen:
Steen Friis Jensen
Mikkel Strange
Der blev ikke valgt nogen suppleanter til Styrelsen.
Valg af 2 revisorer:
Erik Sjerslev Rasmussen blev genvalgt.
Vivi Hagensen blev nyvalgt.
Mange tak til Michael for 12 år som revisor.
Der blev ikke valgt nogen revisorsuppleanter.
10) Eventuelt. Der var ingen punkter til eventuelt.
Referenter: Iben Dalgaard og Jens Korsbæk Jensen.